Lene Koogi blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1984, og siden da har hun været en målrettet kvinde, der synes at leve efter princippet om, at hvis man ikke bevæger sig fremad, er man gået i stå. Lene er en nysgerrig person, der godt vil udfordres - personligt og fagligt. Udfordringen mente hun skulle komme fra en mentor, men da DR havde sparret sin mentorordning væk i 2007, vendte hun blikket mod DJ.
”DJs mentorordning betyder, at jeg forholdsvis enkelt kan blive klogere på mig selv og blive dygtigere. Jeg havde brug for, at der var nogen, der stillede mig de spørgsmål, ingen andre gør. En, der kunne få sat det hele i perspektiv. En, der kunne flytte mig og min tankegang. Det synes jeg hverken ens venner, familie eller kollegaer kan i samme grad som en mentor, der ikke kender mig eller har en relation til mig”, siger Lene.
En tidlig forskrækkelse
Det skulle dog ikke gå helt som planlagt for Lene, for den første mentor, hun blev matchet med fra DJ, skulle vise sig langt fra at leve op til hendes forventninger. Hun underrettede DJ og blev bedt om selv at byde ind med navne på mulige mentorer, hvilket viste sig at være en yderst fornuftig idé. Et af hendes forslag var Jesper Lynghus, direktør hos Kraft & Partners, som hun tidligere havde stiftet fagligt bekendtskab med.
”Hans humor, høje niveau af faglighed og ydmyghed over for sin opgave tiltalte mig meget”, fortæller Lene, som blev særdeles glad, da Lynghus takkede ja til at være hendes mentor.
”Min mentor har betydet, at jeg har fået formuleret både nogle ønsker og krav, og det lyder så banalt med at sætte sig ned og skrive ønsker og krav ned, men det er det ikke. Jeg har nedskrevet både mine faglige og personlige styrker og svagheder og givet bud på, hvorfor de henholdsvis er styrker og svagheder”, siger hun.
Den uglade arbejdsmiljørepræsentant
Det er nu over et år siden, Lene første gang mødtes med sin mentor Jesper, og til møderne har hun ikke bare skullet troppe op med et smil og sit gode humør – hun har fået lektier for. Jesper har givet hende forskellige opgaver, og en af de opgaver har været at få nedskrevet, hvad der gør hende glad og mindre glad.
”Det viste sig, at der var næsten lige så meget, der gjorde mig uglad, som der gjorde mig glad. Det var meget interessant, og så kiggede vi på, hvad konsekvensen var af det, og hvad jeg selv kunne gøre bedre. Jeg er arbejdsmiljørepræsentant, og det tager meget af min arbejdstid i perioder, og det var faktisk dér, der var meget, der gjorde mig uglad”, fortæller Lene.
En mentorordning med gode intentioner
På trods af, at Lene nu har brugt ordningen i lidt over et år, har hun netop aftalt med sin mentor at fortsætte samarbejdet. Lene føler stadig selv, at hun kan få en masse gavnligt ud af sin mentor, men det er også hans side af bordet, der trækker for hende. Hun vil nemlig ikke bare fortsætte som mentee, for hun har nu besluttet sig for også at påtage sig rollen som mentor.
”Det har tiltalt mig at prøve at være mentor og sidde på den anden side af bordet, hvor man skal sætte sig ind i en fremmeds situation, og hvor jeg kan byde ind med min erfaring. Ordningen overlever udelukkende, fordi folk gerne vil hinanden godt og dele ud af erfaring og viden”, påpeger Lene.
Hivs du vil vide mere om mentorordningen, kan du læse mere her.
Du kan også læse andre medlemmers historier her.