Lone Bolther Rubin

”DJ hjalp mig hurtigt med at formulere mine krav på både dansk og engelsk, og det har jeg fået mange tusind kroner ud af. Jeg har en opfattelse af, at DJ i stadigt større omfang varetager freelancernes interesser, og det er jo lige akkurat det, vi forventer at få ud af medlemskabet”.

Foto: Jakob Carlsen

DJ er en god jurist i ryggen

Lone Bolther Rubin fik i 2011 kontante fordele ud af sit medlemskab af DJ. Som freelancer kan hun trække på forbundets jurister, og det fik hun brug for, da hun pludselig stod med værdifulde billeder af en dansk sejlerfamilie, der var kapret af somaliske pirater. Billederne blev rippet og bragt verden over af mange nyhedsmedier, der ikke have betalt.

Blandt andet har DailyMail Online betalt over 13.000 kroner for ulovligt brug af billeder. Juristerne har også hjulpet Lone Bolther Rubin med at skrive kontrakter på den historie, som hun senere fik mulighed for at skrive om familiens oplevelser som gidsler. En historie, som medier i flere lande var interesserede i at købe. Det skulle times med offentliggørelse på samme dato.

”Jeg fik uvurderlige råd til, hvilke forhold jeg skulle tage med. For eksempel krav om erstatning, hvis historien blev lækket, og at dansk lovgivning skulle bruges ved en eventuel tvist. Jeg ville aldrig kunne have løftet den opgave på egen hånd”, siger hun.

Strategi for offentliggørelse

I kontrakten understreges også, at videresalg ikke er tilladt, og at billederne kun må bruges på print i begrænset tid. I Danmark sælger Lone sin flere sider lange artikel med masser af fotos til Bådmagasinet, Politiken og NordvestNyt, som bl.a. udkommer i familiens hjemby Kalundborg. De tre medier ved godt, at de deler historien, og de er alle klar over, hvor vigtigt det er at overholde aftalerne indtil offentliggørelsen 27. oktober.

Den 26. oktober over middag falder hele strategien dog til jorden, da først B.T., dernæst Ekstra Bladet og senere DR, Ritzau og TV2 bringer meget store dele af historien, fordi de har fået fat i Bådmagasinet, før det udkommer.

Hvad betyder ’offentliggørelse’?

”Min journalistiske troværdighed led et knæk. Mine tre danske kunder var forståeligt nok utilfredse, men de bebrejdede heldigvis ikke mig personligt. Alligevel var jeg meget lidt stolt over forløbet. Ekstra Bladet bragte hele fire historier så lange, at de næsten var fuldstændige gengivelser af originalartiklen i Bådmagasinet”.

Journalistforbundets jurist Christian Dølpher kontakter på eget initiativ Lone Bolther Rubin og spørger om artiklen i Ekstra Bladet er aftalt. Han kan fortælle, at det kun er tilladt at citere et værk, der er offentliggjort.

”Jeg er forarget og vil have en juridisk afklaring af, hvad der menes med ’offentliggørelse’.  Både jeg og DJ mener, at det betyder, at materialet er tilgængeligt efter ophavsmandens samtykke. I dette tilfælde, havde jeg bestemt ikke givet samtykke – og det havde Bådmagasinet heller ikke”, siger Lone.

DJ er netværk og efteruddannelse

Hvorvidt der kommer en egentlig sag ud af det, er endnu ikke afgjort. Men Lone er under alle omstændigheder ikke i tvivl om værdien af sit DJ-medlemsskab. Der er to primære fordele. Den ene er deltagelse i netværk og efteruddannelse. Den anden er muligheden for juridisk bistand. Det har hun fået flere gange - første gang fik for godt ti år siden.

Da havde hun skrevet en coverhistorie til SAS-Magasinet om en kvindelig racerkører fra lokalområdet. Kvindens far sendte imidlertid manuskriptet til den lokale ugeavis, som plankede historien fra ende til anden. Avisen slap dog ikke fra tyveriet uden at bøde pænt i Lones freelancekasse – med DJ’s hjælp.

”DJ har oppet sig”

”Jeg har altid været ret aktiv i DJ og i FreelanceGruppen, som har inspireret mig på masser af seminarer, gå-hjem-møder, generalforsamlinger, kurser og ping-pong”, lyder det fra Lone.

Ping-pong-listen er et af Danmarks ældste online-netværk, som mange medlemmer af FreelanceGruppen sætter stor pris på at være knyttet til.

Lone har kvitteret med at støtte forbundets strategier – for eksempel i Aller-sagen, hvor freelancernes ophavsrettigheder var kollektivt truet.  

”Jeg har i det hel taget en opfattelse af, at DJ i stadigt større omfang varetager freelancernes interesser, og det er jo lige akkurat det, vi forventer at få ud af medlemskabet”, siger Lone.  

Bortset fra et vikariat på Nordjyske, har Lone Bolther Rubin været freelancer i tekst og billeder siden uddannelsen som journalist i 1996. I de senere år med bopæl og arbejdsplads i Ebeltoft. Se evt. mere på www.rubin-freelance.dk

Du kan læse andre medlemmers historier her.

Tags: Advokatbistand, Erstatning, Mediejura, Ophavsret, Freelancer, Fotograf/pressefotograf, Freelance webmaster@journalistforbundet.dk

Relateret indhold

Hvorfor er jeg medlem?
Medlemmer i DJ fortæller personlige beretninger om, hvornår og hvordan de har haft brug for en særlig indsats fra DJ. 'Journalisten' bringer i vinteren 11/12 en lang række medlemshistorier...
Læs mere
Fotografer (reklame, portræt m.m.)
Hvad skal du tage for et billede, hvad er ophavsret, hvad skal du gøre når en kunde ikke betaler? Find nogle af svarerne her
Læs mere
Freelance indkomststatistik
Se hvor lidt eller hvor meget, freelancerne tjener, når deres omkostninger er trukket fra omsætningen. Opdelt på bladtegnere, fotografer, billedmedieoversættere, kommunikationsfolk, pressefotografer...
Læs mere

Relaterede nyheder

Magasinet Journalisten nomineret i konkurrence om magasindesign
DJs fagblad, Journalisten, er blandt de nominerede, når Foreningen Magasindesignere i Danmark (MDID) for anden gang uddeler priser for bedste magasindesign i 2011 den 25. maj.
Læs mere
Carsten Nielsen-legatet til Kaare R. Skou
Den tidligere TV 2-journalist modtager DJs kollegiale pris for 20 års arbejde i Pressenævnet og for at have givet danskerne grundlæggende forståelse for demokratiets spilleregler.
Læs mere
DR vinder sag om skjult kamera i Højesteret
DR har netop vundet en væsentlig sejr i Højesteret. Her blev to journalister fra programmet Kontant frikendt for at krænke privatlivets fred efter brug af skjult kamera i en historie om ulovlig...
Læs mere

Arrangementer

Ny fotograf? Få gode råd til at komme i gang med forretningen
Fotografer skal klare sig på et hårdt marked. Kunderne kommer ikke af sig selv og det kan være en udfordring at tjene penge nok. Få hjælp til at komme godt i gang
Læs mere
Fang dine brugeres øjne – webdesign og billeder til nettet (Betalingskursus)
Gør dine billeder klar til nettet og styrk dine visuelle budskaber
Læs mere
Networking – Genvejen til opgaverne
Networking er en af de vigtigste kompetencer der findes, så hold dig ikke tilbage med at deltage – når man investere tid i sit Netværk kan det være guld værd
Læs mere