Britta Søndergaard, 54, har oplevet journalistvilkår, som de færreste. I Algeriet i 2004 boede mange journalister på de største medier i små hotelværelser med deres familie. Hvis de ikke sad på internetcaféer og arbejdede, var de stuvet sammen i elendige bygninger op ad syrebade og kemikalier til de tekniske processer. Alt imens ejerne faktisk tjente mange penge på at udgive aviser.
"Det var en meget vanskelig opgave, men vi gjorde erfaringer, som viser sig værdifulde nu. Vi afholdt workshopper i provinsen om løn og arbejdsforhold og etablering af lokale faglige afdelinger. Men journalistforbundets hovedkontor var styret af mænd fra en bestemt etnisk gruppe, hvilket gjorde en samlende proces umulig", siger Britta Søndergaard, som nu er med i en ny fase efter Det Arabiske Forår. Hun har netop været i Tunesien og mener, at der nu er skabt plads til forandringer:
"Betingelserne er bedre nu. IMS har en fast medarbejder i Tunesien, som samarbejder med andre organisationer. Journalisterne efterspørger vores erfaringer med at forhandle, og det behov vil vi gerne imødekomme med forhandlingskurser", siger hun og husker tilbage på de gange, hvor hendes egen faglige organisation virkelig har gjort en forskel.
55 fyrede på én gang
Første gang var i 2001, hvor 55 redaktionelle medarbejdere fik en fyreseddel, da LO-midlerne til Det Fri Aktuelt slap op. Britta var en af de fyrede, og selvom fyringerne ikke kunne undgås, er hun stadig taknemmelig for DJs hurtige udrykning:
"Konsulent Claus Iwersen var på pletten i løbet af en halv time, og han fik det bedst mulige ud af situationen. Samtidig satte forbundet ind med en massiv karriererådgivning, som for mit eget vedkommende resulterede i, at jeg søgte ind i kommunikationsbranchen. Det blev til tre år i Red Barnet, dernæst en periode med socialstof på Kristeligt Dagblad, før jeg kom til fagbladet Sygeplejersken. Det var et velrenommeret fagforeningsblad med højt fagligt niveau".
Efter fem år fik Dansk Sygeplejeråd ny kommunikationsstrategi, som bevirkede færre midler til fagbladet og nye kontrakter til journalisterne, som blev til kommunikationsmedarbejdere. Britta Søndergaard blev tillidsrepræsentant for 10 DJ-medlemmer:
"Her oplevede jeg atter fordelen ved et fagligt bagland. Sammen med DJ fik vi reduceret forringelserne og fastholdt arbejdstid og lønniveau".
I dag er Britta Søndergaard tilbage på Kristeligt Dagblad, hvor hun sidder på integrationsstoffet, som fylder meget i netop den avis. Hun er klar til nye internationale opgaver, når situationen kræver det.
DJs engagement i internationale projekter
DJ har i en årrække leveret arbejdskraft til internationale projekter i Mellemøsten og Nordafrika. Oftest har DJ hentet tillidsfolk ind i organiseringsprojekter, som er styret af International Media Support (IMS) eller International Federation of Journalists (IFJ) og finansieret af Det Arabiske Initiativ. Initiativet blev oprettet af den konservative udenrigsminister Per Stig Møller for at styrke dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden og for at støtte lokale reformprocesser.
Frie medier og professionelle journalister er vigtige i reformprocesserne. Journalister må have rimelige arbejdsvilkår for at kunne udfylde deres rolle, og her kommer faglige foreninger ind i billedet. Selvom ministeren var konservativ, kunne han godt anerkende, at faglig organisering er en del af en demokratisk nødvendighed, og derfor har en række journalist- og medieorganisationer kunnet samarbejde med arabiske og mellemøstlige kolleger om såkaldt capacity building, som er alt det, der skal til, for at et samfund kan fungere. Lige fra domstole til frie medier og frie fagforeninger.
Allerede fra starten i 2001 var DJ involveret i Det Arabiske Initiativ med garvede tillidsfolk. For hvem kan bedre lære fra sig om mediernes og fagforeningernes funktion end tillidsfolk fra medierne? I øjeblikket arbejder DJ i Tunesien, hvor der allerede er en dygtig kvindelig journalist-forkvinde, som samarbejder med IMS' faste medarbejder i landet.
Læs andre medlemmers historier her.