Nok sætter Alex Frank Larsen pris på – og har nydt godt af - sit medlemskab af DJ. Men de klassiske fagforeningsværdier lader han mere fagligt aktive om at tage vare på. Alex Frank Larsen går mere op i, hvad han kalder det journalistiske fags indre værdier. Væsentlighed og proportionssans er de vigtigste. Det oplevede han første gang som 11-årig i 1957. En oplevelse som fik stor betydning for hans senere engagement i journalistik.
”Min far havde en lille forkromningsanstalt, hvor der opstod en brand. I et bræt, som det senere kostede 14 kr. at reparere. Altså en lille brand, som dog kunne have udviklet sig, hvis ikke en nabosøn havde opdaget branden og fik den slukket. En B.T.-journalist fik nys om sagen og spurgte min fars makker, hvad drengen skulle have for indsatsen. Det havde de ikke tænkt på, selvom de var taknemmelige for drengens indsats. Næste dag blev makkeren og min far hængt ud på plakaten og forsiden under overskriften ”50 kroner for at redde metalfabrik”, mens raceurolighederne i Little Rock i USA var henvist til en note. Det rystede mig virkelig at se denne mangel på proportionssans og væsentlighed,” siger Alex.
Siden er Alex Frank Larsen blevet pioner inden for kritisk, undersøgende journalistik. I mange år på Information, siden i DR og i de sidste 16 år som selvstændig. Harme og stædighed er kendetegnende for hans gravearbejde i forbindelse med ’Blodets Bånd’ om Tamil-sagen og ’De Sprængte Sind’ om danske lægers katastrofale eksperimenter med LSD. Sidstnævnte gav i 1987 Alex Frank Larsen Cavling-prisen og førstnævnte udløste den dommerundersøgelse i Højesteret, som fældede Schlüter-regeringen.
Slavernes Slægt
For 16 år siden blev han tændt på en ny sag, som førte til otte TV-dokumentarer om et tabu af enorme dimensioner, nemlig de danske slaver i sukkerplantagerne i Vestindien – og ikke mindst deres efterkommere. Her skulle DJs indgriben senere vise sige at være værdifuld. Drivkraften bag serien ’Slavernes Slægt’ var, hvad Alex Frank Larsen kalder for, ’samfundets fortrængning i forbindelse med slaverne.’ To episoder ansporede journalisten:
”I min søns historiebog stod halvanden linje om, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA i 1917. Ellers intet om det måske mest dramatiske kapitel i vores historie. Det andet, der tændte mig, var en enkelt sætning i forfatteren Thorkild Hansens trilogi ’Slavernes Kyst’. Da Thorkild Hansen midt i 60’erne stod på Guldkysten, det nuværende Ghana, hvorfra slaverne blev sendt til Vestindien, skrev han: ’Af de omkring 100.000 slaver, som danskerne fik indskibet på stranden her, kendes så at sige intet enkelt menneskes skæbne i detaljer’. ”Det kan ikke være rigtigt”, tænkte jeg. ”De har jo fået børn, børnebørn og oldebørn,” fortæller han.
Journalistens nysgerrighed var vakt, og det viste sig, at der var masser af historisk og menneskeligt stof at grave frem.
Læs mere om Slavernes Slægt
De fire første film blev sendt på DR under stor bevågenhed, men Alex Frank Larsen skaffede selv finansieringen. En af hans støtter var Tine Bryld, som netop havde været i Ghana og var blevet optaget af slavehandlen. Hun var formand for Plum-Fonden og skaffede en bevilling på 500.000 kr. derfra, men da Alex Frank Larsen skulle have de sidste 100.000 kr. udbetalt, spændte fondens advokat ben og ville ikke betale. Så gik DJ ind i sagen med både egen jurist og ekstern advokat. Der blev afsat to hele dage i byretten. Dagen før det første retsmøde overgav advokaten sig og udbetalte restbeløbet.
Netop nu er Alex Frank Larsen – atter med DJs bistand – i gang med en sag om, hvor meget man kan twiste en historie uden at krænke ophavsmandens rettigheder. Det handler om en række gamle dokumentarudsendelser, som DR versionerer og anvender i nye sammenhænge. Her føler Alex Frank Larsen og flere andre journalister, at DR går over stregen og forvansker deres journalistik.
Tid og tålmodighed
Det har slået Alex Frank Larsen, hvor megen journalistisk viden man kan hente i de danske arkiver – ikke mindst Rigsarkivet, hvilket Peter Øvig Knudsen og Tom Buk-Swienty også har benyttet sig af. Derfor holder Alex Frank Larsen og kollegaen Brigitte Alfter Update-kurser i, hvordan arkiverne kan bruges til research:
”Det er utroligt, at jeg har lavet journalistik i så mange år uden at bruge Rigsarkivet. Arkivets enorme værdi opdagede jeg, da jeg arbejdede med ’Slavernes Slægt’, hvor jeg fandt frem til mange af de efterkommere, som optræder i serien. Her stødte jeg endda på amerikanske forskere, som lærte sig dansk, for at kunne arbejde med arkiverne!,” siger Alex.
”Jeg tænker af og til på de unge, som har masser af deadlines, vel nærmest deadlines hele tiden. Jeg har lyst til at sige til dem, at de skal huske at give sig tid ind imellem. Det viser sig ofte, at tålmodighed og vedholdenhed lønner sig”, lyder det fra 66-årige Alex Frank Larsen, som her i foråret kaster sig over en helt ny form for journalistisk formidling, når han sammen med Ole Lange guider Informations læsere og andre interesserede rundt til de steder, hvor Informations grundlægger Børge Outze opholdt sig, da han måtte gå under jorden i 1944 på flugt for Gestapo.
Den første tur finder sted den 19. marts.
Du kan læse andre medlemmers historier her.