Video til nettet - Gør billederne levende - Århus
Freelancegruppen og pressefotografforbundet tilbyder et kursus i web-tv, skræddersyet til freelancepressefotografer og freelancejournalister, som gerne vil have en ny vare på hylden
Dansk Journalistforbund, Fiskergade 41, 4.,8000 Århus
05. marts - 02. apr 2012. Kl. 10 - 17
Arrangør: DJUK
Kurset er begrænset til 12 deltager af gangen, da der tages udgangspunkt i den enkeltes færdigheder. Undervisningen er fordelt over tre moduler af en dags varighed, dette giver deltagerne mulighed for at arbejde med teknikkerne imellem undervisningsdagene.
- Modul 1. mandag d. 5. marts 2012. Kl. 10.00 – 17.00
- Modul 2. fredag d. 23. marts 2012. Kl. 10.00 – 17.00
- Modul 3. mandag d. 2. april 2012. Kl. 10.00 – 17.00
Undervisningen bliver bygget op som en blanding at praktik, teori og workshop.
Medbring meget gerne din egen computer og videokamera, så tilpasser vi netop dit udstyr til dine opgaver. Har du ikke selv udstyr, så kan du sagtens deltage alligevel.
Vi snuser til optageteknikker, redigeringsteknikker og genveje til at gøre processen lettere.
Målet med kurset er, at du selv bliver i stand til at lave en forretningsplan for web-tv, der passer til den kundegruppe du allerede har, samt at du får tjek på kamera, redigeringssoftware, formater og sidst men ikke mindst, hvad det skal koste.
Underviser: Videojournalist, Johnny Frederiksen. Johnny Frederiksen har tilbragt de sidste 17 år på Ekstra Bladet som, pressefotograf, billedredaktør og videojournalist. I dag har han slået sig ned som freelance videojournalist.
Kurset er målrettet FreelanceGruppens og Pressefotografforbundets medlemmer, som også har fortrinsret til kurset. Deltagelse er gratis for gruppens medlemmer. Der udbetales ikke rejsegodtgørelse. Der bydes på kaffe, te, vand, frugt samt frokost.
Der er desværre ikke flere ledige pladser på kurset, men du er velkommen til at melde dig til VENTELISTEN.