Forhandlingskursus for alle, Aarhus
Vil du være bedre til at forhandle? Vil du gøre noget ved det?
Dansk Journalistforbund - Fiskergade 41, 4., 8000 Aarhus C
12. april 2012. Kl. 16 - 20
Arrangør: Faglig afdeling - Hanne Kiel
Pris: Kurset er kun for medlemmer af Dansk Journalistforbund
Har du det også svært med at forhandle om dine løn- og ansættelsesvilkår? Så velkommen i klubben. Sådan har mange af dine kolleger det.
I Dansk Journalistforbund tilbyder vi derfor en række grundkurser i almindelig forhandlingsteknik, som kan hjælpe dig med at strukturere og vurdere din forhandling. Her introduceres du for forhandlingens grundlæggende principper og begreber.
Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at forhandle? Kan jeg ikke bare få de vilkår, jeg fortjener? Hvordan forbereder jeg mig? Hvad skal jeg gøre? Hvordan afleverer jeg mit budskab? Hvor længe skal jeg kæmpe, og hvilke argumenter skal jeg bruge? Hvordan sørger jeg for, at forhandlingen bliver et grundlag for et bedre samarbejde med min chef?
Kurset tilbydes på tværs af køn, branche og arbejdspladser.
DJs forhandlingschef Claus Iwersen forsøger sammen med deltagerne at finde svar på alle disse spørgsmål og giver anvisninger på den gode og effektfulde forhandling. Han er forbundets chefforhandler på DR og rådgiver på andre store overenskomstforhandlinger i DJ-regi. Derudover er han en erfaren underviser på DJs tillidsrepræsentant- og forhandlingskurser – og rådgiver mange af forbundets medlemmer individuelt forud for deres forhandlinger.
Der afholdes også kursus d. 23. april i København.
Kurset slutter kl. 20.00, og der serveres en let buffet/sandwich undervejs.
Er kursusstederne for langt væk fra din arbejdsplads eller bopæl – og skulle I være flere J - så kontakt Claus Iwersen på ci@journalistforbundet.dk med henblik på at undersøge muligheden for at holde et nyt kursus på din arbejdsplads eller i dit geografiske område.