En introduktion til Hindenburg Journalist PRO

Hindenburg Journalist PRO er designet til at være journalisters virtuelle tekniker. Programmet tager sig af niveaulægning, så dit indslag overholder DRs tekniske standarder.

Dansk Journalistforbund, Gl. Strand 50, stuen, 1202 København K.

12. april 2012. Kl. 10-17
Arrangør: Karriere & Trivsel
Pris: Gratis for medlemmer af DJ og FreelanceGruppen

Journalister har i mange år skullet redigere deres egne indslag og være deres egen tekniker. 

Det betyder, at man udover at fokusere på historien også skal forholde sig til niveauer, equalisering, kompression og anden teknik. Alt sammen noget, der ligger ud over journalistens hovedopgave – at fortælle gode historier.

Men med programmet Hindenburg Journalist PRO bliver journalistens arbejde med den tekniske side af programmet lettere, fordi programmet er designet til journalister. Det tager sig af niveaulægning, så dit indslag kommer til at overholde DRs tekniske standarder og programmet kan tilmed få din stemme til at være radioklar.

Da Hindenburg Journalist PRO er designet til radioproduktion, så har det også funktioner som andre programmer ikke har. Et eksempel er den indbyggede Skype-optager, der lader dig optage interviews og afspille lydklip for den interviewede.

Hindenburg Journalist PRO er let at lære - og kan bruges på både Apple og Windows.

Det kan tilmed bruges på ældre maskiner og små netbooks.

Hindenburg Journalist PRO-kurset vil lære dig at:

  • Importere lyd
  • Optage speak
  • Optage Skype-interview
  • Organisere lydklip
  • Multispors redigering
  • Vedhæfte billeder og links
  • Gemme og uploade

Kurset afholdes af Nick Dunkerley

Nick Dunkerley arbejdede hos Danmarks Radio som lydtekniker og journalist i en halv snes år. Efter at han forlod DR, har han arbejdet i bl.a. Zambia, hvor han etablerede lokale radiostationer.

Efter at være vendt hjem stiftede han firmaet Hindenburg Systems, som nu udvikler software til radioproducenter over hele verden.

Læs mere om Hindenburg Journalist PRO på hjemmesiden:
www.hindenburgsystems.com

FreelanceGruppens kurser er gratis for medlemmerne. Det er eksterne kurser, og der betales ikke transport og overnatning.

FreelanceGruppen byder på kaffe/the/frugt samt frokost.

Jeg er medlem af FreelanceGruppen i DJ