Sygedagpenge: Et opgør med myterne

Både selvstændige og a-lønnede freelancere kan få sygedagpenge, men der gælder særlige forhold for selvstændige

Foto: Hanne Paludan

Sygedagpenge: Et opgør med myterne

Det er ikke kun lønmodtagerfreelancere, der har ret til sygedagpenge. Også selvstændige kan få støtte, hvis de må holde sengen – og støtten kommer fra kommunen, ikke A-kassen.

Mange selvstændige freelancere ved ikke, at de har ret til sygedagpenge. De fleste tror til gengæld, at sygedagpenge har noget med dagpengesystemet at gøre. Og næsten ingen kender til den offentlige sygeforsikring, der efter fem dages sygdom på årsbasis har tjent sig selv ind. Faglig konsulent ved DJ Kirstine Baloti fortæller, hvad du har brug for at vide om sygedagpenge.

Har sygedagpenge noget med dagpengesystemet at gøre?

”Nej. Man skal ikke være medlem af en A-kasse for at få sygedagpenge. Det, der ofte skaber forvirringen, er selve ordet ’sygedagpenge’. I virkeligheden er det ulykkeligt, at man har valgt at kalde ydelserne det samme, nemlig dagpenge, som er én ting, og så barselsdagpenge, som er noget andet, og sygedagpenge, som er noget helt tredje. Det er kun dagpengene, som A-kassen udbetaler. De to andre hører under kommunerne. Det er bare den samme sats, og så har man brugt det samme ord.”

Har både lønmodtagere og selvstændige ret til sygedagpenge?

”Hvis man som ikke-ansat er lønmodtager og erhvervsaktiv, er man sikret sygedagpenge fra første dag. Hvis man er selvstændig, har man først ret til sygedagpenge efter to uger. Hvis man vil have ret til den i den mellemliggende periode, skal man tegne en ekstra forsikring hos det offentlige.”

Hvordan er den ekstra forsikring for selvstændige bygget op?

”Du kan tegne den på to forskellige måder. Enten så du er dækket fra første fraværsdag, eller så du er dækket fra tredje fraværsdag. Så kan du yderligere tegne den på en minimumssats, så du kun får 2/3 af dagpengene, når du er syg. Eller du kan tegne den på maksimumssats, så du får den fulde udbetaling, som er det samme beløb som dagpenge. Det beløber sig i 2011 til 3830 kr. om ugen.”

Kan det betale sig?

”Jeg anbefaler altid, at man tegner forsikringen, hvis man er selvstændig, for det er en forholdsvis billig forsikring at tegne. Hvis vi siger, at du har valgt maksimumssatsen og er sikret fra den første fraværsdag, så koster forsikringen 4038 kr. i 2011. Det vil sige, at hvis du er syg mere end fem dage på et år, så er den tjent hjem.”

Hvor kan jeg tegne den?

”Du går ind på Økonomistyrelsens hjemmeside og tegner tillægsforsikringen. Lønmodtagerne og de selvstændige, der vil nøjes med sygedagpenge efter to uger, skal kontakte Ydelsesservice i deres bopælskommuner, når de bliver syge.”

Hvor syg skal man være for at kunne få sygedagpenge?

”Der gælder de samme regler, som for alle andre i kongeriget Danmark. Er du så syg, at du ikke kan gå på arbejde – så er du syg! Og det er uanset om du har snue, brækket ben eller stress.”

Hvad gør man, hvis man er i stand til at arbejde lidt?

”Man kan være deltidssygemeldt, hvilket kan være interessant for freelancere. Hvis man har været lagt ned med en rigtig led virus og er i det sidste stadie, hvor man er ved at være rask nok til at sidde og maile lidt, kan man aftale med kommunen, at man går på deltids-sygedagpenge.”

Rådgiver A-kassen også om sygedagpenge?

”Nej, for det er ikke A-kassen, der udbetaler sygedagpenge, det er kommunen.”

Hvordan kan det så være, at kommunen ofte henviser til A-kassen?

"Det er besværligt for kommunen at beregne grundlaget for A-lønnede freelancere. De kommer med en kæmpe stak lønopgørelser, hvorimod en fastansat bare kommer med tre lønsedler.

Nogle kommuner har ofte henvist til, at ydelsen skal beregnes af A-kassen. Så A-kassen er gået rettens vej for at få en kendelse på, at det ikke er dem, der skal lave beregne sygedagpengesatsen. Det er kommunen.

Der er en tendens til, at freelancere nogle gange bliver lidt en kastebold, men som freelancer kan du med sindsro oplyse kommunen om, at det er dem, der skal udregne grundlaget for dine sygedagpenge. Det eneste, A-kassen i nogle tilfælde skal, er at bekræfte, om du er medlem og på dagpenge.”

Statens Administrations side om sygeforsikringen

Læs mere om sygedagpenge på borger.dk og hent onlineblanketter til sygemelding

Af Majken S. Eliasen

Tags: Sygdom, Freelancer, Selvstændig webmaster@journalistforbundet.dk

Relateret indhold

Sådan får du styr på forsikring og pension
Som freelancer skal du selv have styr på dine forsikringer i forhold til arbejde, udstyr, rejser og sygdom, og du skal også selv sikre dig i forhold til din pension. DJ Freelance har her samlet...
Læs mere
I tilfælde af død, kritisk sygdom eller erhvervsevnetab
DJ’s gruppeforsikring er obligatorisk for alle medlemmer – på nær freelancerne. Faglig konsulent Per Sørensen forklarer, hvorfor du alligevel bør overveje at tegne forsikringen, der hjælper dig...
Læs mere
Sygeforsikring: En uges snue er pengene værd
Når freelancer Berit Nyholm er snueramt, er det rart, at der trods alt går lidt sygedagpenge ind på kontoen. Hun anbefaler andre selvstændige freelancere at gøre som hende og tegne en tillægsforsikrin...
Læs mere

Relaterede nyheder

Arbejdsmiljø skal være mere sexet
I mediebranchen er engagement og arbejdsglæde høj. Men det er kravene også, og graden af nedslidning blandt medarbejderne er stigende. DJ vil nu arbejde målrettet for mere bæredygtige arbejdspladser.
Læs mere
Tip og fakta til freelancerne
Årest magasinudgave af DJ Freelance er pakket med gode råd og stof til eftertanke om freelancerne tryghed, trivsel, ophavsret og efteruddannelse. Se magasinet online her
Læs mere
Sådan kan de ulige muligheder for barselsorlov ændres
DJ afgiver høringssvar i forhold til ændring af lov om barselsudligning. Konkrete løsningsmodeller giver politikerne mulighed for at agere nu til fordel for det fleksible arbejdsmarked.
Læs mere

Arrangementer

Skatten, A-Kassen og Det gode Regnskab
Vi vil se på hvad du skattemæssigt kan trække fra som selvstændig og som freelancer, og hvordan du kan få mulighed for at kunne arbejde med selvstændig bibeskæftigelse samtidig med dagpenge.
Læs mere
Freelancer og Selvstændig - er du klar?
Du er ny freelancer eller har freelancet som lønmodtager alle årene. Måske har du lige været på startkursus og overvejer nu, om du vil være din egen virksomhed
Læs mere
Pas på dig selv
DJ tilbyder to dages intensiv træning. Du lærer at mærke symptomerne på stress hos dig selv, du får redskaber til at håndtere det og mulighed for at øge din egen trivsel.
Læs mere