Jagten på den gode revisor
Revisoren er en af de vigtigste fagpersoner i en freelancers liv, fordi vi skal kunne stole på, at de rådgiver os korrekt, kompetent og til en ordentlig pris, men hvordan kan du vide, om du har fundet den rigtige?
Journalister, fotografer, illustratorer og tekstforfattere. Freelancere i DJ er en mangfoldig flok bestående af kreative, iderige mennesker, der finder det sjovt at finde det rigtige ord, det rigtige skud, den rigtige ide.
Men lige så inspirerende arbejdet kan være, lige så dræbende kan det være at skulle forholde sig til lavpraktiske ting som skattemæssig status, fradragsbetingelser og årsregnskaber. Derfor vælger de fleste at bruge en revisor, men hvad kan du forvente dig af en revisor, og har du overhovedet brug for en?
Revisor eller ej
”Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvad ens behov er. Og det kommer an på, hvordan ens freelancetilværelse er skruet sammen”, siger Kirstine Baloti, faglig konsulent ved DJ.
For det er din skattemæssige status, der først og fremmest afgør, om du har brug for en revisor.
”Er man selvstændig med eller uden moms, så opfordrer vi til, at man bruger en revisor. Har man fradrag, har man kontorhold, så er det en god ide at bruge en revisor. Især fordi man som selvstændig kan trække det fra i driften”, fortæller konsulenten.
”Men hvis man er A-lønnet freelancer, det vil sige, at man ikke afleverer udvidet selvangivelse, men er en almindelig lønmodtager med forskellige arbejdsgivere, så kan man ikke trække en revisor fra. Så der skal man gøre sig klart, om revisoren kan tjene sig selv ind”, uddyber Kirstine Baloti.
Hvis man som A-lønnet gerne vil have en revisor, er der nogle bestemte ting, man skal overveje.
”Man skal kigge på, hvad man har af udgifter at trække fra. Og man skal huske at finde en revisor, der har en specifik kompetence i forhold til A-lønnede, for det er der mange revisorer, der ikke har.”
Den rette pris
Der kan være meget stor forskel på prisniveauet ved revisorer, og der er ingen tommelfingerregel for, hvad det bør koste.
”Jeg kan opfordre til, at du spørger dem i dit netværk, der har samme skattemæssige status som dig selv, om de har en revisor, og hvad de betaler”, rådgiver konsulenten.
Hvis man overhovedet skal kunne sammenligne priser freelancere imellem, skal man gøre det ved en, der har en forretningsmodel, der minder om ens egen.
”Et andet godt råd er at skifte revisor en gang imellem. Eller smide en mail rundt i netværket en gang imellem for at høre, hvordan er prisniveauet er. Det er samme med en bank. Selvom du egentligt er tilfreds, kan det være en meget god deal at skifte bank en gang imellem. Det er en god ide at afsøge markedet hvert andet år for at finde ud af, om man betaler for meget”, fortæller Kirstine Baloti.
Mange freelancere har tendens til at beholde den samme revisor i årevis, når de har fundet en, de er glade for, men det er ikke altid optimalt.
”Jeg kender mange freelancere, der egentlig var tilfredse, men det var, fordi de ikke vidste, hvad de gik glip af”, forklarer hun.
Faldgruber
Det er individuelt, om freelancere foretrækker at lave deres bogholderi selv, eller om de også betaler sig fra det. I begge tilfælde er det vigtigt at have orden på kvitteringerne.
”Man skal gemme sine kvitteringer i fem år. Ens kvitteringer skal opfylde nogle bestemte kriterier: det skal fremgå, hvad det er for en vare, man har købt, og det skal fremgå, at det er en selv, der har købt den. Det sidste gør man nemmest ved at betale med Dankort”, fortæller Kirstine Baloti.
Ud over at en revisor forventer, at du har tjek på, hvordan dine bilag skal se ud, forventer de også, at du kender til rammerne for betalingen for deres ydelser.
”Hvis man for eksempel har fået lavet et regnskab hos en revisor, og der kommer nogle forespørgsler fra Skat, så vil revisoren sikkert foreslå at ordne det. Og hvis man siger ja til det, så siger man samtidig ja til, at det kan koste en bondegård”, fortæller konsulenten om en af de mest almindelige misforståelser mellem freelancere og deres revisorer.
”Spørg altid, om det koster ekstra, for det er de ikke vant til at oplyse. Der er ikke præcedens for, at de oplyser ved hver forespørgsel, at nu tikker taxametret. Det forudsætter de, at du ved. Men det ved man ikke altid, hvis man er en enkeltmandsvirksomhed, der ikke har tidligere erfaringer med revisorer.”
På samme måde som freelancere laver aftalebekræftelser med deres egne kunder, bør de også gøre det ved revisoren.
”Få en aftale på skrift; en bekræftelse fra dem på, hvad I har aftalt, og hvad det koster.”
Spørg Skat
En revisor koster dig i princippet penge, hver gang du griber telefonen, og DJ rådgiver kun overordnet om fradrag, så DJ's konsulent anbefaler, at du som alternativ ringer til Skat med spørgsmål.
”Man skal ikke være bange for den vejledning, man kan få ved Skat. Hvis man er i tvivl om skattespørgsmål, så kan man i dag kontakte dem elektronisk eller per telefon og få råd og vejledning. Man kan enten betale 300 kr. og så er svaret bindende for dem, men man kan også spørge gratis, og så får man stadig en god indikator for, hvordan de forholder sig til den problematik, du har.”
Skat holder også møder for nystartede virksomheder samt momskurser
Brugbare links
Du kan læse mere om fradragsforskellene mellem selvstændige og lønmodtager-freelancere under "Job og løn"
Her kan du også læse om momspligt og momsfritagelse
Links til DJ's kurser ’Skatten, A-kassen og det gode regnskab’ samt ’Freelancer og selvstændig’
TEMA - Styr på finanserne:
Tag ansvar for dit regnskab
Revisorens fire hyppigste fradragsspørgsmål
Et forhold bygget på tillid
Vejen til det digitale årsregnskab
Af Majken S. Eliasen