Der kan være tale om forbigående smerter, smerter på led, knogler og muskler eller psykiske lidelser. Det er vigtigt at anmelde skaden, selvom der er begrænsede symptomer. Fx fald på trappe og en forvridning i knæet skal anmeldes som en arbejdsskade, også selvom symptomerne er begrænsede efter et par dage. Hvis det senere viser sig at du får belastninger af skaden i knæet, er det vigtigt at have anmeldt faldet, så du kan søge om erstatning til behandling og evt. varigt mén eller permanent nedsat erhvervsevne.
Hvem anmelder en arbejdsulykke?
Du skal normalt ikke selv anmelde en arbejdsulykke, din arbejdsgiver har pligt til at anmelde det, men hvis virksomheden ikke har anmeldt din skade, kan du selv gøre det, du kan få din læge, tandlæge eller DJ til at anmelde din ulykke.
Hvis du først mærker symptomer efter 5 dage efter faldet, skal det anmeldes som en erhvervssygdom.
Hvordan anmelder man en arbejdsulykke?
Som arbejdsgiver skal man anmelde arbejdsskaden digitalt via easy
Hvis du selv vil anmelde kan du her printe en anmeldelsesblanket til arbejdsulykker
Se mén-beregneren hos Arbejdsskadesstyrelsen
Hvornår får man erstatning?
Hvis der er en sammenhæng mellem det arbejde du har udført og den skade du har fået, kan du få tilkendt erstatning når din behandling er afsluttet og der er et overblik over om du har fået varige mén eller nedsat erhvervsevne. Man får altså ikke erstatning hvis man er faldet ned af trappen, har forvredet anklen, bliver rask og mærker ikke mere til det.
Få mere at vide og download skemaer til anmeldelser af arbejdsulykker her
Der er klart større sandsynlighed for at du får erstatning hvis du har mistet det yderste af dit fingerled, end hvis du har fået en invaliderende psykisk lidelse. Det er stadig meget få psykiske lidelser der udløser erstatninger og på listen over godkendte erhvervssygdomme, findes kun en psykisk lidelse: Posttraumatisk belastningsreaktion som skyldes ”traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur ”.
DJ råder derfor medlemmer der anmelder fx depression som en erhvervsbetinget lidelse til IKKE at anmelde skaden som en erstatningssag. Medmindre du har fået diagnosen ”Posttraumatisk belastningsreaktion”. Det gør vi fordi den energi du skal bruge på at blive rask og komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan du nemt komme til at bruge på undersøgelser og udfyldelse af skemaer som ikke fører til noget. Men når du anmelder din skade, får du mulighed for at få din sag genoptaget, hvis der foreligger ny viden om din skade, eller hvis det ulykkelige sker, at du får varige mén eller nedsat erhvervsevne som følge af din skade.
Er du i tvivl så spørg din egen læge, kontakt Arbejdsskadesstyrelsen eller DJ Arbejdsmiljø.
Arbejdsskadesstyrelsen har en god hjemmeside hvor du kan læse meget mere om arbejdsskader, mén størrelser, mén beregner og anmeldelse af arbejdsskader.
Hvem får noget at vide om din arbejdsskade?
Når man anmelder en arbejdsulykke får Arbejdsskadesstyrelsen en kopi, de behandler din anmeldelse med henblik på erstatning. Arbejdstilsynet får også en kopi af din anmeldelse, de holder opsyn med arbejdsulykker i hele landet, og fører tilsyn, hvis det skønnes nødvendigt.
Du kan altid få adgang til alle papirerne i din egen sag, og du kan give DJ fuldmagt til at følge sagen for dig.
Din arbejdsgiver vil normalt have tegnet den lovpligtige arbejdsskadesforsikring, og det er derfor arbejdsgivers forsikringsselskab der i første omgang skal lægge ud for eventuelle udgifter til dig. Arbejdsgiver er ikke part, og har derfor ikke aktindsigt i din sag. Arbejdsgiver har pligt til at oplyse fx om forhold på arbejdspladsen som kan være vigtige for en vurdering af om skaden er arbejdsbetinget.