Sygedagpenge

Udbetaling af sygedagpenge kan ske, hvad enten du er lønmodtager, freelancer eller selvstændig. En række betingelser skal dog være opfyldt.

Lønmodtager / freelancer på lønmodtagervilkår

Er du lønmodtager, er du berettiget til sygedagpenge, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Du har haft 120 timers ansættelse inden for de sidste 13 uger, eller inden for samme periode modtaget sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse
  • Du har bopæl og skattepligtig indtægt i Danmark
  • Du har ret til sygedagpenge fra 1. hele sygedag. Det er din arbejdsgiver, der skal betale sygedagpenge i de første 21 dage. Hvis du er syg i mere end 21 dage, overtager din kommune forpligtelsen til at betale sygedagpenge.

Selvstændige

Er du er selvstændig, har du ret til sygedagpenge, hvis:

  • Du inden for de sidste 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværet
  • Som selvstændig har du først ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom, medmindre du har tegnet en frivillig forsikring, der giver dig ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.
webmaster@journalistforbundet.dk

Brug for socialrådgivning?

DJ tilbyder medlemmer råd og vejledning hos vores socialrådgiver:

- dialog om mulighederne for at komme ind på - eller blive på arbejdsmarkedet

- viden om dine rettigheder og muligheder og støtte i forhold til kommunen

- vejledning om sygedagpenge, fleksjob, førtidspension, kontanthjælp, klagesager m.m.

Henvendelse til socialrådgiver Lone Malm eller socialfaglig sekretær Merete Jeilman på 3342 8000