Når du som freelancer skal prissætte dig på magasinområdet, er der en række aftaler og andre pejlemærker, du kan tage bestik af
Generelle vilkår
Nogle magasiner - særligt månedsmagasinerne - er helt afhængige af freelancere og bruger dermed mange freelanceleverandører, mens andre kun bruger freelancere i begrænset omfang. Nichemagasiner får ofte en del stof af skribenter med specialviden, som ikke nødvendigvis er journalister eller medlemmer af DJ.
Prisvejledning
Der er meget stor forskel på forholdene for freelancerne i de forskellige magasin-virksomheder.
DJ har en egentlig freelance-overenskomst med Aller Press. I overenskomsterne for de ansatte i de øvrige store magasinvirksomheder, Bonnier Publications, Egmont Magasiner og Benjamin Media, er der løsere og mere uforpligtende formuleringer for freelancerne.
Hertil kommer en række mindre magasinvirksomheder, som DJ ikke har overenskomst med.
Udgangspunktet er, at freelanceren selv skal forhandle sit vederlag. I flere af overenskomsterne er hovedreglen, at dette honorar ikke må være mindre gunstigt end den samlede aflønning for en sammenlignelig fastansat. Du kan bruge DJ's omregningsskema til at regne ud, hvad en sammenlignelig løn er. Kontakt evt. også tillidsrepræsentanten eller den relevante faglige konsulent på området.
I freelance-overenskomsten med Aller Press er der særlige aftaler for levering af freelancebilleder. De vigtigste og mest anvendte er de følgende (bemærk, at der er tale om minimumspriser):
- Timesatsen er 650 kroner
- Dagsprisen er 4.000 kr.
- Der betales et genetillæg på mindst 510 kr. for weekendarbejde og 250 kr. for aftenarbejde.
- Arkivbilleder betales med mindst 500 kr. pr. stk.
Læs mere om Aller Press freelance-overenskomsten her.
På flere af de store arbejdspladser er der dannet netværk, som du kan tilmelde dig. Her kan en mail også ofte resultere i informationer om forholdene på det specifikke magasin.
Download regneark til sammenligning af fastansattes og freelanceres løn
Tjek freelance-lønstatistikken på området
Se, om der er medarbejdernetværk på arbejdspladsen
Aller Press-overenskomsten
Benjamin Media (Husaftale)
Bonnier
Egmont Magasiner
Se DJs øvrige prisvejledninger til freelancere:
Billedmedieoversættere
Bladtegnere
Dagbladsområdet
Forfattere og skyggeskribenter
Fotografer (reklame, portræt, teknisk foto m.m.)
Grafiske designere, illustratorer, visualizere
Kommunikation
Magasinområdet
Nyhedsbureauer
Organisationsbladene
Pressefotografer
TV, radio og produktionsselskaber
Netmedier