Pension

En pensionsordning sikrer dig, hvis du rammes af sygdom, og sikrer dig en lempelig overgang fra arbejds- til pensionistliv. Din forsikring fortsætter, selv om du bliver ledig

Er du medlem af DJ og ansat på en af forbundets overenskomster med arbejdsgiverbetalt pension, har du efter forbundslovenes § 10 og overenskomsten pligt til at være med i branchens gruppeforsikring.

Andre medlemmer, freelancere og ansatte uden pension har ret til at være med i gruppeforsikringen, men skal selv indbetale præmien hertil. For ansatte gælder, at præmien trækkes fra det samlede pensionsbidrag.

Solidarisk ordning

Når du frem til pensionsalderen uden at du får brug for din forsikring, har du bidraget til, at din forsikringspræmie hjælper kolleger, der ikke har været så heldige. Rammes du derimod af sygdom, sikrer gruppeforsikringen dig vilkår, du skulle have betalt væsentligt mere for, hvis du skulle have forsikret dig individuelt.

Det solidariske består også i, at alle DJ-medlemmer kan optages på lige vilkår, uden individuel vurdering af helbred. Du kan dog ikke optages, hvis du allerede er syg, er i flexjob eller berettiget til førtidspension.

Ledige medlemmer er sikret, idet gruppeforsikringen betaler det første års præmie. Herefter betales præmien af DJ.

Hvor meget skal jeg spare op?¨

Mange pensionsselskaber anbefaler i dag en opsparing på 18-20 % af lønnen for at bevare mest mulig af din levestandard, når du forlader arbejdsmarkedet. Det kræver, at indbetalingerne foretages fra du er 30 år til du går på pension.

Der er forskellige pensionsordninger for DJs medlemmer. I nogle betaler arbejdsgiveren 10 % og medarbejderen 5 % af lønnen. På DMA-området betales henholdsvis 8 og 4 % - andre steder 11 og 4 % eller andre procentfordelinger, og nogle steder ikke af hele lønnen, men kun af et fastlagt maksimalt beløb pr. måned.

Pensionsindbetalingernes størrelse er til forhandling ved fornyelse og/eller indgåelse af overenskomster. Eller man kan forsøge at forbedre dem i lokale/individuelle aftaler. F.eks. ved en aftale om, at arbejdsgiveren betaler alle 15 pct. af lønnen til en pensionsordning.

Tags: Forsikring, Pension webmaster@journalistforbundet.dk

Relateret indhold

Pension og forsikring
Hvis du får pension som del af din løn, skal du være med i den gruppeforsikring, som DJ forhandler for sine medlemmer. Du kan selv bestemme, hvor du vil have din pensionsopsparing
Læs mere
Sådan får du styr på forsikring og pension
Som freelancer skal du selv have styr på dine forsikringer i forhold til arbejde, udstyr, rejser og sygdom, og du skal også selv sikre dig i forhold til din pension. DJ Freelance har her samlet...
Læs mere
Gruppeforsikring
En gruppeforsikring dækker først og fremmest dig og dine nærmeste ind ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og død.
Læs mere

Relaterede nyheder

Hvad med din efterløn?
Forringelsen af efterlønsordningen er politisk vedtaget. Se hvordan den nye tilbagetrækningsreform påvirker dig.
Læs mere
Mediefolk sparer 25 % på forsikring
7000 medlemmer af DJ samt mediecheferne får nedsat prisen på deres gruppeforsikring med 25 %. Det sker fra 1. januar 2013, når forsikringen med Mediernes Pension skifter fra Danica til PFA.
Læs mere
Efterlønnen beskæres - hvis regeringen fortsætter
Efterlønsforringelserne vedtages først til efteråret, hvis der er flertal for dem efter et valg.
Læs mere