Gruppeforsikring
En gruppeforsikring dækker først og fremmest dig og dine nærmeste ind ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og død.
Du kan tegne en gruppeforsikring gennem forbundet. Er du ansat på en af DJ's overenskomster med pension eller på en individuel kontrakt, hvor pension er en del af lønnen, er gruppeforsikringen obligatorisk. Er du freelancer eller ansat uden pension, kan du selv tilvælge den.
Gruppeforsikringen består af 3 obligatoriske og 3 valgfri forsikringsdækninger, som du frit kan vælge mellem - eller vælge fra og til. Den månedlige pris er derfor afhængig af, hvilke forsikringsdækninger du vælger.
De 3 obligatoriske forsikringsdækninger er:
- ved invaliditet (nedsat erhvervsevne med 50 % eller mere) får du udbetalt 175.000 kroner årligt - hvis ikke du selv har valgt mere/mindre - indtil du fylder 67 år
- i tilfælde af din død udbetales et engangsbeløb på 450.000 kroner - hvis ikke du selv har valgt mere/mindre - til dine efterladte
- får du stillet diagnose på en dækket kritisk sygdom (se under forsikringsbetingelserne), udbetales et skattefrit engangsbeløb på 100.000 kroner. Forsikringen bortfalder ved det 67. år.
De 3 valgfri forsikringsdækninger er:
- invaliditetssum med et skattefrit engangsbeløb på 100.000 kroner, hvis du får tilkendt varig invalidepension (ved nedsat erhvervsevne med 50 % eller mere). Forsikringen bortfalder ved det 60. år.
- ved dit dødsfald en børnepension på 24.000 eller 48.000 kroner månedligt - maksimalt til barnet er 21 år
- sundhedssikring til dig og din partner, som blandt andet dækker udgifter til undersøgelser, behandlinger og operationer foretaget på private klinikker og hospitaler. Forsikringen bortfalder ved det 67. år.
Valgmulighederne og de tilhørende priser.
Bemærk der er forskel i priserne for ansatte og freelancere, da der ikke skal afregnes AM-bidrag for freelancere.
Vælger du som ansat de billigste dækninger, koster forsikringen 340,74 kr. pr. måned.
Du skal selv henvende dig til Danica Pension på mediernespension@danicapension.dk, hvis du vil ændre dækningerne (husk at angive navn og cpr-nummer), eller hente skema til ændringer.
Fra 1. januar 2011 er din dækning ved invaliditet (tab af erhvervsevne) forhøjet til 175.000 kroner, hvis ikke du selv tidligere havde valgt 75.000 kroner.
Hent tilmeldingsskema til gruppeforsikringen.
På pensionsportalen kan du i øvrigt finde alle oplysninger om gruppeforsikringen og pension.
Tags:
Forsikring,
Pension
webmaster@journalistforbundet.dk