Hvis du får pension som del af din løn, skal du være med i den gruppeforsikring, som DJ forhandler for sine medlemmer. Du kan selv bestemme, hvor du vil have din pensionsopsparing
Er du ansat på en virksomhed med arbejdsgiverbetalt pensionsordning, er du omfattet af vedtægterne for Mediernes Pension. Hele dit pensionsbidrag indbetales til Danica Pension. Hvis du har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, er du forpligtet til at være medlem af branchens obligatoriske gruppeforsikring.
Når bidraget (præmien) til gruppeforsikringen er trukket fra dit samlede pensionsbidrag, kan du som hovedregel selv bestemme over den øvrige del af pensionsindbetalingerne. Du kan vælge en rate- eller kapitalpension eller en kombination af begge dele. Du er frit stillet med hensyn til, om opsparingen foregår i et pensionsforsikringsselskab eller et pengeinstitut. Eneste krav er, at Danica Pension skal sørge for, at din pensionsordning bliver tilføjet en klausul på, at den er underlagt vedtægterne i Mediernes Pension. Du skal derfor meddele Danica Pension, hvor du ønsker at have din pensionsopsparing.
Derfor Pension
Pension er en solidarisk måde at sikre mod pludseligt tab af indtægt i tilfælde af sygdom og sikre en lempelig økonomisk overgang fra arbejds- til pensionistliv. Det er et vilkår, der følger med medlemskabet og en forudsætning for, at DJ på medlemmernes vegne kan forhandle sig til aftaler, der er gunstigere end det, den enkelte selv ville kunne opnå. Det er også en forudsætning for, at du som medlem kan skifte arbejde uden at skulle tænke på hver gang at skifte forsikring og pensionsordning.
Mediernes Pension
DJ's pensions- og forsikringsaftaler forhandles gennem Mediernes Pension. Her deler DJ bestyrelsesposterne ligeligt med arbejdsgiverne i Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DAM) og DR.
Tags:
Forsikring,
Pension
webmaster@journalistforbundet.dk