Overenskomsterne er kollektive ansættelsesaftaler, som sikrer, at alle medarbejdere behandles lige, og at medarbejderne som gruppe kan forhandle deres ansættelsesvilkår kollektivt – i stedet for individuelt at være overladt til arbejdsgiverens forgodtbefindende.
Hvad indeholder en overenskomst?
En overenskomst indeholder typisk følgende bestemmelser:
1. Område. Hvilke jobfunktioner dækker overenskomsten?
2. Ansættelse. Hvordan sker ansættelsen? Hvad med vikarer og freelancere?
3. Arbejdstid. Hvor længe skal man normalt arbejde for sin løn? Og hvad koster overarbejde?
4. Deltid. Hvordan beregnes løn og merarbejde, hvis man arbejder mindre end normalt?
5. Løn. Hvad skal man have i grundløn, hvordan stiger den, og hvordan forhandles den?
6. Tillæg. Hvordan forhandles og reguleres personlige tillæg, funktionstillæg og genetillæg?
7. Arbejdsredskaber. Er der betalt telefon, aviser, edb-udstyr mv.?
8. Pension. Hvor meget bliver der indbetalt til pensionsopsparing og forsikring?
9. Ferie og fridage. Hvor mange ugers ferie, feriefridage og andre fridage med løn?
10. Orlov og sabbat. Hvordan opspares og afvikles ret til længerevarende orlov/sabbat?
11. Efteruddannelse. I hvilket omfang kan man få betalt efteruddannelse med løn?
12. Barselsorlov. Hvor meget af barselsorloven er med fuld løn?
13. Ophavsret. Hvad må arbejdsgiveren bruge det producerede stof til og kan det videresælges?
14. Samarbejde. Hvordan vælges tillidsrepræsentant og hvordan samarbejder man?
15. Opsigelsesvarsler. Hvad er reglerne for opsigelse af ansættelsesforholdet?
16. Uoverensstemmelser. Hvordan behandles strid om overenskomsten i Faglig Voldgift?
17. Varighed. Hvor længe løber overenskomsten og hvad er evt. konfliktreglerne?
18. Normalkontrakt. Hvordan ser den normale ansættelseskontrakt ud?
Overenskomstens område
Alle DJs private overenskomster er område-overenskomster. Dvs. de dækker alle medarbejdere, der udfører de i overenskomsten beskrevne arbejdsområder. Der vil som oftest stå ”journalistisk arbejde” som område, og det dækker bredt alt kreativt arbejde med at skabe indhold i mediet, uanset om der er tale om tekst, lyd, fotos, film eller layout.
I nogle overenskomster er funktionerne mere udspecificerede, så man uden at nævne alle f.eks. præciserer, at overenskomsten også dækker redigerende arbejde, fotografarbejde eller layout af redaktionel tekst.
I det offentlige derimod, har det altid været kutymen, at overenskomsterne dækkede medarbejdere med en bestemt uddannelse. DJs overenskomster i stat, regioner og kommuner dækker således kun uddannede journalister fra DJH, og ansættes en medarbejder til journalistisk arbejde med en akademisk uddannelsesbaggrund, bliver den pågældende ansat på det pågældende AC-forbunds overenskomst.
Overenskomsterne afgrænses også ”opadtil”, idet ledere og chefer, der er arbejdsgiverens ”tillidsmænd” og tilhører den egentlige ledelsesgruppe, typisk vil blive ansat på individuel kontrakt uden for overenskomsten.
Hovedaftalen på det store arbejdsmarked fastslår, at arbejdsgiveren berettiget kan holde arbejdsledere uden for overenskomsterne, men denne bestemmelse gælder ikke på medieområdet og det akademiske område, hvor der er tradition for, at arbejdsledere er ansat på samme overenskomster og er medlemmer af samme forbund som de ”menige”. Det blev bl.a. fastslået i en kendelse på Gutenberghus Bladene i 1982. (Kan rekvires i DJ)
Men DJ fører fortsat faglige voldgifter for at forsvare, at redaktionelle mellemledere, der alene har redaktionelt ledelsesansvar, men ikke egentligt personaleansvar, og som ikke hører til selve chefredaktionen, men er mellemledere i ”tredje geled”, kan fastholdes som overenskomstansatte.
Lønsystemet
De fleste overenskomster er bygget op over minimallønssystemet, men på grund af overenskomsternes karakter af funktionæroverenskomster og den relativt høje minimalløn (skalaløn/grundløn), er der i virkeligheden tale om en blanding af normalløns- og minimallønssystemet.
Blandingen opstår derved, at der ikke sker modregning i de personlige tillæg når minimallønnen hæves, og fordi de fleste DJ-overenskomster er opdelt i fortløbende skalatrin, der bestemmes af anciennitet i faget. (Læs mere om de forskellige lønsystemer under Løn).
De generelle overenskomstforhandlinger på det private og offentlige arbejdsmarked har naturligvis betydning for DJ. I de år hvor det går godt for det offentlige område kan DJ med held betone lighederne med normallønsområdet (typisk det offentlige arbejdsmarked) og i andre overenskomstår vil det være mere gunstigt for DJ at fremhæve lighederne med minimallønsområderne (typisk det private arbejdsmarked).
Hovedforhandlingerne på arbejdsmarkedet
Da DJ ikke er medlem af en hovedorganisation eller et forhandlingskartel, har forbundet ingen indflydelse på de generelle forhandlinger på arbejdsmarkedet. Resultaterne fra forhandlinger på de private og offentlige områder udstikker dog rammer for, hvad DJ kan opnå ved forbundets egne, centrale forhandlinger.
De toneangivende forhandlinger på det private område foregår i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LOs regi. De første forlig bliver som regel normdannende for alle senere forlig og til slut for det mæglingsforslag, der bruges af forligsmanden til at få sluttet forhandlingerne på de områder, der ikke selv har kunnet nå til enighed.
På det offentlige område er det henholdsvis forhandlinger mellem finansministeren og Tjenestemændenes Fællesudvalg samt CO-Stat og mellem KL, Danske Regioner og KTO, der lægger rammerne.
Generelle DJ-forhandlinger
DJs største klump af overenskomster, som dækker ca. 1800 aktive medlemmer, forhandles med Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA, som er medlem af DA.
Det er ved disse forhandlinger, at DJ sætter mange kræfter ind på at sikre et overenskomstresultat, der ikke blot bliver en overførsel at resultaterne fra det private og offentlige arbejdsmarked i øvrigt, men som tager reelt afsæt i fagets særlige karakter.
DJ/DMA-forhandlingerne har naturligvis størst betydning for de trykte medier, men på grund af den stærke DA-styring fungerer resultatet som et absolut minimumsresultat på hele DJs private område.
For overenskomstforhandlingerne med Danmarks Radio er de generelle resultater fra forhandlingerne inden for det offentlige område styrende. Gennem årene er det dog lykkedes at skabe resultater, der i nogen grad har taget hensyn til DR’s karakter af en meget stor mediearbejdsplads.
Når de store områder er faldet på plads, følger forhandlingerne på de mindre områder. Der skeles især på lønområdet til de store overenskomster, men der er stærke traditioner for afgørende gennembrud på de små områder (gennembrud, der så efterfølgende smitter at på de store overenskomstområder).
Forhandling i forligsinstitutionen
Ofte er det arbejdsgivermodparten, der ser en interesse i, at forhandlingerne bryder sammen og videreføres under forligsinstitutionen. Det skyldes, at forligsinstitutionen er forpligtet til kun at fremsætte mæglingsforslag, der tilnærmelsesvist holder sig inden for de rammer, der er lagt af de store forlig.
Når de store er færdige, er de såkaldte frie forhandlinger forbi. De, der ikke vil rette sig ind efter resultaterne, havner i forligsinstitutionen. Her står valget så mellem at få det bedst mulige ud af det (gennem selvstændigt forlig i "forligsen"), undlade at gøre dette og blive omfattet af et standardmæglingsforslag eller at forsøge at få tilslutning i medlemskredsen til en strejke i en situation, hvor de fleste andre på arbejdsmarkedet har “overgivet” sig og strakt våben.
DJ har indtil nu valgt at få det bedst mulige ud af forhandlingerne i forligsinstitutionen.
I 1987 resulterede det i et mæglingsforslag, der indebar fuld løn under barsel for hele den periode, hvor lov om barsel og dagpengeloven giver ret til fravær og dagpenge, samt forlods afsættelse af puljer til de lokale forhandlinger, og uden at det indebar en fastlåsning af de lokale lønforhandlinger. Arbejdstiden blev nedsat
I 1989 var valget endnu sværere, idet belønningen for at tage medansvar for et ringe resultat var forskellen mellem et resultat på ca. 0,3 pct. af lønsummen og ca. 0,8 pct. af lønsummen, og ingen forbedringer at genetillægsstrukturen mod små satsstigninger. DJs forhandlere vurderede, at et forlig ville blive bedre end standardmæglingsforslaget og valgte den lille smule frem for det endnu mindre. Den fireårige overenskomstperiode og arbejdstidsnedsættelsen fra 39 til 37 timer var givet af de store forlig.
I 1993 gik forhandlingerne i forligsinstitutionen i hårdknude, og hverken forligsmanden eller DDFF viste reel forhandlingsvilje. Selvom der stadig var både tid til yderligere forhandlinger og vilje til at fortsætte hos DJ, besluttede forligsmanden efter samråd med DA og LO (som DJ ikke er medlem at) hen over hovedet på forbundets forhandlere, at DJ skulle omfattes af standardmæglingsforslaget på det private område, og at afstemningen i øvrigt også skulle sammenkædes.
Årtusindeskiftet ”fejrede” DJ og DDFF igen i forligsinstitutionen. På dette tidspunkt havde de store områder afsluttet deres forhandlinger ved blandt andet at indføre feriefridagene. Et af DJs vigtige krav var indførelse af en ekstra ferieuge på Fællesoverenskomsten, men også at forbedre vilkår og forhandlingssituation for forbundets mange freelancere. På grund af forligsinstitutionen snærende bånd endte forhandlingen med indførelse af feriefridagene over fire år og et protokollat om fortsatte forhandlinger om freelancere og arbejdsgivernes krav om et nyt lønsystem.
I 2004 lykkedes det at lave et treårigt forlig uden forligsinstitutionens medvirken. Freelancerne kom for første gang ind i overenskomsten, til gengæld fik arbejdsgiverne deltid og mulighed for at indgå aftaler om flerfunktionalitet og flermedialitet. Men DJ måtte acceptere, at det frivillige forlig alligevel skulle sammenkædes med afstemningen på det øvrige arbejdsmarked, fordi udgiverne frygtede en isoleret konflikt med DJ, hvis medlemmerne stemte nej.
Tiltrædelser og øvrige forhandlinger
Når overenskomstforhandlingerne er overstået, er det vigtigt og nødvendigt med lokale lønforhandlinger om de personlige tillæg mv., da der typisk kun er taget stilling til stigningen af grundlønnen i de overenskomster, der dækker flere forskellige arbejdspladser og virksomheder. Det er her, det lokale styrkeforhold afgør, om man i samlede lønforhøjelser havner over eller under den generelle lønudvikling på arbejdsmarkedet.
Efter afslutningen af en hovedoverenskomst vil fornyelse af tiltrædelsesaftaler/-overenskomster til denne normalt ikke volde problemer. Det er typisk mindre distriktsblade, der har tiltrådt Fællesoverenskomsten for provinsdagbladene mellem DJ og DDFF. Det er som hovedregel blot en formssag at sikre dette bekræftet. Til nogle tiltrædelsesoverenskomster knytter sig dog også tillægsaftaler om specielle forhold, og disse skal forhandles på normal vis.
Selvom forhandlingerne med DDFF, DR og TV 2 angiver et niveau, der til en vis grad hæmmer udfoldelsesmulighederne, forhandles hver og en af de ca. 50 mindre DJ-overenskomster individuelt. Hvis der er vilje til det, er der her bevægelsesfrihed til at prioritere andre løsninger, der ligger tættere på arbejdspladsernes virkelighed.
Det er anstrengelserne værd, fordi det bl.a. også kan give afsmittende virkninger på de store områder, når gennembruddene lykkes. Herudover er det afgørende for den faglige aktivitet og sammenholdet, at overenskomstforhandlingerne ikke, som i andre større forbund, bliver en automatisk og død forestilling.
Rammerne for DJs forhandlinger afstikkes af hovedbestyrelsen på baggrund af diskussioner og vurderinger i medarbejderforeninger, kredse, på TR-stævnet og i DJs faglige afdeling.
Områder uden overenskomst
En del medlemmer af DJ er ikke dækket af overenskomst. De ikke-overenskomstdækkede virksomheder er typisk små virksomheder med få ansatte redaktionelle medarbejdere i nystartede webmedier, på distriktsblade, forlagene, magasiner, tidsskrifter, lokalradioer og tv-produktionsselskaber, eller kommunikationssansatte i erhvervsvirksomheder og organisationer.
Der er stor forskel på, om forbundets medlemmer på de forskellige medieområder er dækket af overenskomst eller er individuelt kontraktansatte. Dagbladsansatte er 99 % dækket af overenskomst, mens forlagsansatte i den anden ende er helt uden overenskomster. Også inden for kommunikationsområdet er stort set alle privatansatte kommunikationsmedarbejdere ansat på individuel kontrakt.
For denne gruppe har DJ udarbejdet nogle standardkontrakter, der giver næsten samme rettigheder som en overenskomstansættelse, som man kan lade sig inspirere af.
Langt de fleste steder er det ikke muligt eller relevant at søge overenskomst indgået. DJ har ikke ressourcer til at forhandle overenskomster for ret mange arbejdspladser med under 5 ansatte medlemmer, så der skal være specielle grunde for at prioritere dette. Men hjælp til forhandling af en kontrakt kan også give medlemmet noget nær den samme tryghed individuelt.
Hvis en indsats for overenskomstdækning skal kunne lykkes, skal følgende forudsætninger normalt være til stede:
• Medlemmerne (helst mindst 5) på den arbejdsplads, der ønskes overenskomst med, skal være stærkt motiverede og enige om kravet.
• Der skal være dannet medarbejderforening og valgt en eller flere talsmænd, der sammen med DJs faglige konsulent kan udarbejde forslag til overenskomst.
• Kravet skal være rejst og bearbejdet lokalt, og mens talsmændene og DJ forhandler, er det vigtigt, at virksomheden mærker medarbejdernes engagement.
• Hvis løsning ikke opnås ved forhandling, skal medlemmerne være villige til at lade DJ opsige deres stillinger med den enkeltes opsigelsesvarsel i håbet om, at udsigten til en konflikt kan få modparten til at bøje sig. Bryder konflikten ud, kan DJ lovligt yde konfliktstøtte til de involverede medlemmer.
• DJ skal samtidig kunne iværksætte en effektiv blokade af de ledige stillinger, så der ikke blot bliver tale om en udskiftning af medlemmer af Dansk Journalistforbund med uorganiserede medarbejdere eller andre faggrupper.
I praksis er det aldrig nået så vidt, at DJ har måttet gennemføre en konflikt mod en virksomhed, der ikke ville indgå overenskomst. Enten har medarbejdernes synlige opbakning gjort konflikttruslen så reel, at arbejdsgiveren er gået i seriøse forhandlinger - eller også har en ringe medarbejderopbakning eller et ulige styrkeforhold fået DJ til at undlade at kaste medarbejderne ud i en udsigtsløs konflikt.