Sygepasningsorlov

Sygepasningsorlov eller plejeorlov har du krav på, hvis tvingende familiemæssige årsager betyder, at du er nødt til at passe kritisk syge eller døende nærtstående familiemedlemmer. Se kriterierne og betingelserne.

Du har ret til fravær fra dit arbejde i særlige situationer, når det brænder på på hjemmefronten.

Arbejdsgiveren skal ikke yde løn under fraværet, og arbejdsgiveren må ikke afskedige en medarbejder, der udnytter sin ret efter loven.

Hvornår har du ret til fravær?

”Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager” giver lønmodtagere ret til fravær fra arbejdet, når

  • tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig (force majeure)
  • lønmodtageren er ansat af kommunen efter bestemmelserne herom i lov om social service til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
  • lønmodtageren modtager plejevederlag efter bestemmelserne herom i lov om social service for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Varsler over for arbejdsgiveren

Ved plejeorlov efter punkt 2 skal arbejdsgiveren varsles senest 6 uger før, ”ansættelsen” af kommunen træder i kraft med besked om fraværets længde.

Ved plejeorlov efter punkt 1 og 3 skal varsles over for arbejdsgiveren senest samtidig med ansøgning om plejevederlag fra kommunen, så vidt muligt med orientering om den forventede varighed.

Dør det familiemedlem, man plejer efter punkt 1 og 3, skal arbejdsgiveren have besked senest to dage efter dødsfaldet, og lønmodtageren har – uanset den varslede længde af orloven – ret til at genindtræde i sin stilling, hvis det varsles med fire ugers varsel.

Tags: Orlov webmaster@journalistforbundet.dk

Relateret indhold

Orlov og sabbat
Har du ret til fravær fra din arbejdsplads/freelanceforretning? Tjek DJs rådgivning om orlov og sabbat og se, hvad du har ret til.
Læs mere
Orlov med løn
En orlov er aftalt fravær fra arbejdspladsen, der skal give medarbejderen et ekstra pusterum for at modvirke nedslidning. DJ har forhandlet orlov med løn til medarbejderne på en række overenskomster.
Læs mere
Orlov uden løn
Orlov uden løn er aftalt fravær fra arbejdspladsen i en afgrænset periode. Det er vigtigt at have en klar aftale om primisserne for orloven, og hvad du må bruge den til.
Læs mere

Relaterede nyheder

Barselsformuen hober sig op
Barselsordningen Barsel.dk er nu ét år gammel. Og det første år har været en succes – i hvert fald målt på indtægter. Barsel.dk er en rig lille baby – god for 108 millioner gode, danske barselskroner...
Læs mere
Ny klageinstans for medlemmer af DJ
Efter månedlange forhandlinger er TV2 og DJ nu enige om, hvordan §8 i TV2-overenskomsten om ”Barsel og adoption” skal forstås:
Læs mere