Orlov uden løn

I en række overenskomster og/eller husaftaler findes der bestemmelser om orlov uden løn efter nogle års ansættelse. Andre steder er der tale om hensigtserklæringer, hvor arbejdsgiveren lover at se velvilligt på anmodning om orlov.

Bestemmelsen lyder typisk:
”I forbindelse med overenskomsten afgives følgende hensigtserklæring: Ledelsen er indstillet på, at der efter aftale kan indrømmes enkelte medarbejdere orlov uden løn, såfremt disse påtager sig arbejde på Danmarks Journalisthøjskole, journalistlinierne ved Syddansk Universitet eller Roskilde Universitets Center eller vælges til lønnet fuldtidsarbejde i Dansk Journalistforbund. Ledelsen er ligeledes indstillet på at se velvilligt på andre anmodninger fra medarbejdere, der søger orlov uden løn i op til ét år. Det forudsættes, at orloven ikke griber forstyrrende ind i produktionen af aviser, og at orlovsperioden ikke anvendes til arbejde, der konkurrerer med virksomheden. Medarbejderen har ikke krav på at vende tilbage til samme stilling, og den ulønnede orlovsperiode medregnes ikke i medarbejderens anciennitet på virksomheden.”

Aftaler om orlov uden løn skal naturligvis også bruges som argument for, at ledelsen ikke bør nægte medarbejderen en forlængelse af den lovbestemte orlov til børnepasning.

Konkrete orlovsaftaler bør nedfældes skriftligt og indeholde aftale om

• afvikling af restferie og afspadsering,
• beregning og udbetaling af optjent feriegodtgørelse, såfremt der ikke er mulighed for at holde sin ferie med løn efter orloven,
• bestemmelse om, at man enten ikke kan afskediges under orloven eller i givet fald vil modtage løn og pension i opsigelsesperioden,
• hvorvidt man vender tilbage til samme eller tilsvarende stilling.

Orlovssøgende må være opmærksomme på, at man ikke optjener feriepenge under sin orlov og derfor kan risikere ikke at få ferie med løn i det følgende ferieår.

Tidligere var der arbejdspladser, der gavmildt gav deres medarbejdere orlov til at tage andre jobs, formentlig i troen på, at de ville vende ”hjem” igen med nye kompetencer. I dag ses det – med den skærpede konkurrence på både det elektroniske og det trykte område – yderst sjældent, at man kan få orlov til at tage anden beskæftigelse, der overhovedet smager af konkurrerende virksomhed.

Orlov gives derfor på det private område hovedsageligt i tilfælde, hvor en skattet medarbejder (de øvrige får bare lov at sige op!) ønsker orlov til eksempelvis at skrive en bog eller arbejde for humanitære organisationer.