Lovgrundlag: Funktionærloven
Tre fjerdedele af DJs medlemmer er omfattet af en overenskomst, der regulerer hvordan en afskedigelse kan finde sted. De fleste af de resterende medlemmer i individuelle ansættelsesforhold vil i praksis være omfattet af funktionærlovens regler.
Freelancere falder normalt uden for funktionærlovens beskyttelse (§ 1). Der er nemlig tre betingelser, der skal opfyldes:
* Arbejdets art. Her falder journalistik efter DJs opfattelse inden for kontorarbejde, men billeder dækkes af begrebet “teknisk bistandsydelse”.
* Arbejdets omfang. Der skal være tale om mindst 8 timer pr. uge i gennemsnit.
* Arbejdets instruktion. Man skal være underlagt arbejdsgiverens instrukser gennem en eller anden form for aftale. Altså være underordnet. F.eks. ved almindelig redaktionel bearbejdning af leveret stof.
Selv en væsentlig grad at selvstændighed i arbejdet udelukker ikke lovens anvendelse. Men der findes en gammel dom, hvor en sportsredaktør arbejdede så selvstændigt, at han som ”overordnet” medarbejder blev kendt uden for lovens område. Funktionærlovens grænse afgøres af de faktiske forhold – ikke hvad der måtte være skrevet på papir om ansættelsesforholdet.
Derfor er begrebet “fast freelance” et selvmodsigende misfoster. Opfylder man de tre foranstående betingelser, er man som freelancer i et funktionærforhold og dermed beskyttet, som fastansatte er det efter loven. Og på det overenskomstmæssige område ”gribes” man også af overenskomsten, jf. Aller-kendelsen.
Varslingsloven
Ved masseafskedigelser, gælder der også særlige regler i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. § 1 siger, at hvis arbejdsgiveren ønsker at fyre mindst 10 ansatte i virksomheder, der normalt beskæftiger mellem 20 og 100 lønmodtagere (altså ikke bare redaktionelle medarbejdere), 10 % af lønmodtagerne i virksomheder, som normalt beskæftiger mellem 100 og 300 lønmodtagere eller mindst 30 i virksomheder med over 300 lønmodtagere - så skal der særlige forhandlinger til, før fyringerne er lovlige.
Hvordan man definerer begrebet "virksomhed" og hvordan man tæller "lønmodtagere" fremgår af en særlig bekendtgørelse herom.
Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt indlede forhandlinger med tillidsrepræsentanten om at forsøge at undgå afskedigelser, begrænse disse eller afbøde følgerne af disse ved f.eks. omplacering eller omskoling. Arbejdsgiveren skal give alle oplysninger af betydning for sagen og skriftligt meddele antallet af påtænkte fyringer, deres fordeling på personalekategorier, årsagen dertil, over hvilken periode, fyringerne tænkes iværksat, antallet af lønmodtagere, der normalt er ansat i virksomheden (om opgørelsen heraf findes særlig bekendtgørelse), afskedigelseskriterier samt ret til afskedigelsesgodtgørelser.
Det regionale Beskæftigelsesråd skal have en genpart af denne skrivelse samtidig. Agter arbejdsgiveren, efter at forhandling med tillidsrepræsentanterne er gennemført, fortsat at fyre folk, Det regionale Beskæftigelsesråd have underretning om, hvilke medarbejdere der er omfattet af afskedigelserne. Medarbejderne skal senest samtidig have besked. Arbejdsgiveren skal endelig underrette arbejdsmarkedsrådet om det endelige resultat af de førte forhandlinger.
Alle disse indberetninger skal arbejdsgiveren samtidig give tillidsrepræsentanten en kopi af, så medarbejderne kan fremsende deres kommentarer om fyringerne og forhandlingerne til Beskæftigelsesrådet. Disse kommentarer skal arbejdsgiveren til gengæld have en kopi af.
Når arbejdsgiveren har opfyldt sin forhandlingspligt og alligevel agter at fyre samt underrettet de pågældende medarbejdere, tillidsrepræsentanten og Beskæftigelsesrådet, begynder de overenskomstmæssige eller funktionærretslige opsigelsesvarsler at løbe. Afskedigelser kan dog tidligst få virkning 30 dage efter, at denne meddelelse er sendt til Beskæftigelsesrådet.
Ved store fyringsrunder på virksomheder med mindst 100 ansatte skal der gå 21 dage fra den første forhandling med tillidsrepræsentanten til den skriftlige meddelelse til Beskæftigelsesrådet, og afskedigelserne kan først få virkning 8 uger efter denne meddelelse.
Undlader arbejdsgiveren at efterleve reglerne om forhandling og indberetning til Beskæftigelsesrådet, kan han/hun straffes med bøde og evt., en godtgørelse til de pågældende medarbejdere på en måneds løn.
Beskæftigelsesministeren har nedsat et Nationalt Beskæftigelsesråd, fire Regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstden og Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, samt Lokale Beskæftigelsesråd i hver kommune. Rådene er sammensat af arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter, typisk fra DA. LO, FTF, AC og andre organisationer som f.eks. handicaporganisationer. De har ingen kompetence til at gå ind i forhandlingerne, men skal blot påse at reglerne følges og evt. tage initiativ over for lokale myndigheder og jobcentre for at sikre de fyrede ny beskæftigelse. Uenighed om fyringernes “rimelighed” og veldokumenterethed følger de normale fagretslige spilleregler.