Godtgørelse
På arbejdspladser, hvor sager om en urimelig fyring føres for en faglig voldgift (Det Faglige Fællesudvalg), fastsætter udvalget – dvs. i praksis opmanden, der typisk er en landsrets- eller højesteretsdommer – godtgørelsens størrelse. Godtgørelsen kan i det fagretslige system udgøre op til 1 års løn, hvilket er en ganske væsentlig udvidelse af den ”straframme”, der gælder efter funktionærloven. Retspraksis efter funktionærloven ligger dog også til grund for voldgiftens afgørelser, og godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder og den uberettiget fyredes anciennitet.
Arbejdspladser uden disse overenskomstbestemmelser - eller uden overenskomst - følger funktionærlovens regler. Betingelserne i denne for at få godtgørelse for en usaglig fyring er, at medarbejderen er 18 år og har været mindst 1 år i virksomheden, før opsigelsen afgives (§ 2b). Under hensyntagen til sagens omstændigheder og ansættelsestiden fastsættes godtgørelsen, dog højst svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, man har krav på i henhold til overenskomsten eller Funktionærloven.
Er den opsagte fyldt 30 år ved opsigelsen, kan godtgørelsen dog udgøre indtil 3 måneders løn. Har den opsagte været ansat i virksomheden uafbrudt i 10 år indtil 4 måneders løn, og efter 15 års ansættelse indtil 6 måneders løn. Disse regler gælder også ved uberettiget bortvisning.
Ved uberettiget bortvisning er man dog berettiget til erstatning for sin løn i opsigelsesperioden (§ 3). Denne erstatning har man krav på, uanset at man får et andet arbejde før den normale opsigelsesperiodes udløb.
Giver den uberettiget bortvistes ansættelsestid ret til et varsel på mere end 3 måneder, fastsættes erstatningen udover de 3 måneder efter normale regler, dvs. med op til halvdelen af det resterende opsigelsesvarsel.
Får den uberettiget bortviste andet arbejde til samme løn inden for de første 3 måneder, vil erstatningen normalt ikke overstige 3 måneder. Får den bortviste ikke andet arbejde, kan erstatningen svare til lønnen i hele opsigelsesperioden, forudsat at den opsagte har udfoldet et passende initiativ for at skaffe sig en ny stilling.
Ved uberettiget bortvisning kan man godt rejse krav om både erstatning efter § 3 og godtgørelse efter § 2b.
Har den fyrede været ansat uafbrudt i virksomheden i 12, 15 eller 18 år, skal arbejdsgiveren betale en fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn (§ 2a).
Dette gælder, uanset at den fyrede er opsagt lovligt, afskedigelsen er kendt urimelig, eller vedkommende er blevet uberettiget bortvist. Ved uberettiget bortvisning kan der således blive tale om 3 typer erstatning/godtgørelse.
En månedsløn er i lovens forstand den sædvanlige løn, d.v.s. inklusive pensionsbidrag og alle de tillæg, man normalt ville have fået, hvis man havde fortsat i jobbet. Naturaliegoder - som man vel at mærke svarer skat af - indgår også i lønnen.
Får man på arbejdspladsen årlig tantieme, gratiale eller overskudsdeling, skal man have sin andel i forhold til, hvor mange måneder af regnskabsåret man har været ansat (§ 17a). Hvis ikke andet er aftalt, må man vente med betalingen, til opgørelsen normalt foreligger.
Beskatning af godtgørelse
Godtgørelse og erstatning efter funktionærloven beskattes som almindelig indkomst, hvis de svarer til den løn, man ville have fået i opsigelsesperioden. Fratrædelsesgodtgørelse, der ligger ud over lønnen i opsigelsesperioden, beskattes efter ligningsloven (§ 7 U), dvs. lidt mere lempelige regler, da de første 8.000 kr. er skattefri.
Fratrædelsesgodtgørelse er ikke løn. Derfor påvirker en udbetalt fratrædelsesgodtgørelse ikke retten til arbejdsløshedsunderstøttelse.
Tags:
Opsigelse
webmaster@journalistforbundet.dk