Bortvisning

Der er forskel på en afskedigelse og en bortvisning. Hvis man afskediges, er det med et opsigelsesvarsel. Ved en bortvisning får medarbejderen besked på at forlade arbejdspladsen omgående og uden løn fra d.d.

Det kan arbejdsgiveren faktisk gøre (§ 3), hvis man udebliver fra arbejde uden varsel (glemmer at melde sig syg eksempelvis) eller ved “grov misligholdelse” af arbejdsforholdet. Men det skal også være meget groft for at berettige til bortvisning. Eksempelvis vold mod chefen, hærværk eller tyveri på arbejdspladsen - eller at møde op i en brandert, der forhindrer meningsfyldt arbejde.

Arbejdsgiveren skal imidlertid reagere straks. ”Straks” skal vurderes i forhold til det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren – eller dennes repræsentant såsom en mellemleder - vidste eller burde kende til medarbejderens adfærd. Arbejdsgiveren kan ikke vente til dagen eller ugen efter. Kun hvis baggrunden for lønmodtagerens handlinger kræver nærmere undersøgelser, kan en arbejdsgiver dog få en begrænset tid til det. Arbejdsgiveren kan heller ikke bortvise p.g.a. et forhold, som er blevet tolereret gennem længere tid uden påtale. Så må ledelsen advare medarbejderen, som så til gengæld risikerer bortvisning ved gentagelsestilfælde.

Om begrebet advarsler findes forskellige tolkninger og retspraksis, som ikke er beskrevet i loven. Kontakt forbundet og få her en vurdering af de konsekvenser en konkret advarsel kan få. Selvom en eller flere advarsler ikke resulterer i bortvisning, er de jo et godt argument for arbejdsgiveren til at begrunde, at en lovligt varslet fyring er rimelig.

Tags: Opsigelse webmaster@journalistforbundet.dk

Relateret indhold

Barsel og opsigelse
Lov om ligebehandling m.v. forbyder arbejdsgiveren at fyre en medarbejder på grund af graviditet. Men det er ikke forbudt at fyre en, der er gravid eller på barsel.
Læs mere
Opsigelse
Danmark er det land i EU, hvor det er nemmest/billigst for arbejdsgiverne at fyre sine ansatte. Det skyldes ”Den danske model”, der indebærer, at lovgivningsmagten overlader det til arbejdsmarkedets...
Læs mere
Opsigelse begrundet i medarbejderforhold
Bliver du konfronteret med muligheden for fyring (fremsatte trusler, mundtlig eller skriftlig advarsel), så tag kontakt til tillidsrepræsentanten (TR) med det samme. Din TR er uddannet af DJ...
Læs mere

Relaterede nyheder

Chili lukkes - information til berørte medlemmer
Aller Media lukker gratismagasinet Chili. 19 medarbejdere fyres, herunder omkring halvdelen DJ-medlemmer. DJ afholder informationsmøde for medlemmer onsdag kl. 16.
Læs mere
Trist med lukning af Urban
Berlingske Media lukker URBAN og stillinger nedlægges i resten af koncernen. DJ håber på, at medarbejderne kan omplaceres i den store mediekoncern.
Læs mere
Bekymrende udvikling for Ritzau
Meldingen fra Ritzau ledelse om, at der skal skæres ned, vækker bekymring i DJ. Bureauets direktør, Lars Vesterløkke, har formuleret, at der skal fjernes 17 stillinger. Det begrundes med, at...
Læs mere