Opslås i fagbladet Journalisten og på DJs hjemmeside.
Dansk Journalistforbund modtager en andel af de blankbåndsvederlag, der er opkrævet via COPY-DAN med hjemmel i ophavsretsloven.
Vederlaget opkræves for at dække det tab, som indehaverne af ophavsrettigheder får, når private kopierer fjernsynsudsendelser, film, radioudsendelser, musik m.v. over på blanke video- eller kassettebånd.
Alle medlemmer af Dansk Journalistforbund, men også ikkemedlemmer, der arbejder freelance eller i midlertidige projektansættelser på DJs organisations område inden for radio, tv-, web- og videoproduktion, kan søge om andel i midlerne til formål, der opfylder nedenstående kriterier:
- støtte af enkeltpersoner, der bidrager til medierne i alle genrer, herunder navnlig de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til nyheds- og informationsformidling, dokumentar- og kortfilm, men som ikke har mulighed for at få dækket udgifterne hertil igennem deres sædvanlige virke
- støtte til produktion af film og videoprogrammer, der opfylder et kulturelt formål, hvor der må forventes vanskeligheder med at få dækket udgivelses- og distributionsomkostningerne m.v. gennem salgs- eller andre indtægter
- støtte i særlige tilfælde til andre projekter og formål af almen kulturel karakter, herunder til uddannelsesformål.
Ansøgere, der tidligere har fået midler fra blankbåndsvederlagene, kan søge igen – enten til nye projekter eller til videreførelse af det projekt, de tidligere har fået støtte til. Der ydes ikke støtte til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Projektet skal være afsluttet senest et år efter bevillingen. Der skal efterfølgende indsendes regnskab og rapport. Midlerne uddeles uden hensyntagen til ansøgerens nationalitet og organisationsforhold, når blot ansøgeren kan dokumentere at have medvirket til en relevant produktion inden for det område, som DJ repræsenterer via COPY-DAN.
Blankbåndsmidler uddeles en gang om året.
Næste ansøgningsfrist: Ultimo 2012
Ansøgningsskemaet til blankbåndsmidlerne kan hentes her.
Kontaktperson: Stefan Andersen, mail sta@journalistforbundet.dk