Ophavsretsloven gennemgik i 1995 en omfattende revision. Loven har altid beskyttet levende billeder, men har nu siden 1995 også omfattet stillbilleder (fotografier), som tidligere var omfattet af fotografiloven, der ydede en væsentlig ringere beskyttelse end ophavsretsloven. Ophavsretsloven regulerer rettighederne for både fastansatte og freelancere.
Ophavsrettigheder overdrages ved aftale
Hvor mange udnyttelsesrettigheder, der overgår til en arbejdsgiver eller anden aftager af stof, afhænger af ansættelsesaftalen, overenskomsten eller den individuelle aftale, som måtte være indgået på freelance basis.
Når det drejer sig om fastansatte, overgår kun de udnyttelsesrettigheder til arbejdsgiveren, som er nødvendige for at drive den sædvanlige virksomhed, med mindre det af overenskomsten (eller hvor en sådan ikke findes, af den individuelle aftale) måtte fremgå, at der er overdraget rettigheder i videre omfang. En mere vidtgående afståelse af udnyttelsesrettigheder kan også være foretaget i en særlig tillægsaftale eller være blevet skabt gennem kutyme gennem lang tid.
Køberne af freelancestof opnår som regel kun ret til optryk/visning 1 gang, med mindre andet udtrykkeligt fremgår af en aftale eller klart må anses for at have været forudsat af parterne.
Den ideelle ophavsret er altid medlemmernes egen
Hvad enten et medlem er ansat eller freelancer, og hvad enten han/hun har overdraget alle sine økonomiske rettigheder (udnyttelsesrettighederne) eller ej, bliver det enkelte medlem ved med at være ophavsmand til sine ophavsretligt beskyttede arbejder. Ophavsretten er stadig medlemmets egen.
Det skyldes de ideelle rettigheder - også kaldet droit moral rettighederne. Droit moral rettighederne er retten til at blive navngivet i forbindelse med enhver brug af værket og beskyttelsen mod, at værket ændres eller gengives i en sammenhæng eller på en anden måde, der er krænkende for et medlems professionelle integritet og anseelse.
Disse rettigheder kan ikke overdrages ved aftale
I samarbejde med Christian Ejlers’ Forlag har Dansk Journalistforbund i 1997 udgivet en bog med titlen “Ophavsretten i medierne” skrevet af tidligere forbundsleder Tove Hygum Jakobsen og jurist og tidligere direktør i DJ, Anne Louise Schelin.
Hvor går grænsen for citat og kopiering til eget brug
Alle og enhver må gerne citere uden at spørge om lov. Men der er nogle spilleregler.
Udtrykt juridisk: Det er tilladt at citere fra et offentliggjort værk i overensstemmelse med 'god skik' og i et 'omfang, som betinges af formålet'.
Der er gennem tiden opstået mange myter om, at et bestemt antal linier, et bestemt antal minutter etc. er et tilladeligt citat. Men man kan ikke bruge den slags faste kriterier.
Citatet skal overholde 'god skik'. Det vil for det første sige, at ophavsmanden skal navngives, og kilden skal angives. For det andet indebærer det, at citatet skal opfylde et af de formål, som citatretten forudsætter. Det gælder f.eks. ikke, hvis citatet anvendes i reklamesammenhæng, i anden kommerciel sammenhæng, i politisk øjemed o. lign.
Omfanget af citatet 'betinges af formålet'. Hvis man er nødt til at gengive en større passage fra en andens artikel eller bog for at dokumentere en påstand i f.eks. en dokumentarfilm, man selv er i gang med, vil det ligge inden for citatreglens rammer. Hvis man i virkeligheden blot bruger kollegaens stof som fyldekalk og dermed tilegner sig den økonomiske værdi af den andens stof, er det ikke inden for rammerne.
Nyhedsservice med citater
Nogle af de nye net-tjenester stjæler/låner med arme og ben. Men hvor går grænsen? Hvis en net-tjeneste laver egne resuméer, er der ikke tale om citater men om nyt stof, hvor man blot har tilegnet sig nyhedsindholdet, men selv har leveret en ny form. Det er i orden.
Laver man derimod en nyhedstjeneste, som stort set består af egentlige citatbidder fra andre medier, er det ikke lovligt, selvom de enkelte citater er ganske korte. Grunden til det er, at citaterne ikke er 'betinget af et formål' (som f.eks. at understøtte en pointe i et selvstændigt værk).
Links og frames
Et almindeligt link, som fører brugeren hen til en andens hjemmeside, er helt lovligt. Derimod er det ulovligt, hvis der linkes til en artikel eller andet stof på en måde, så man ikke kan se, at man er ført hen til en anden hjemmeside, og derfor må tro, at stoffet tilhører det medie (den hjemmeside), som man er inde på. Det falder ikke ind under citatbestemmelsen.
Det er også ulovligt, hvis stoffet, der er linket til, vises i en fremmed ramme (frame), og det ikke klart fremgår, at stoffet stammer fra en anden hjemmeside (et andet medie).
Der kan både være tale om en krænkelse af Ophavsretsloven og en krænkelse af markedsføringsloven. Ved illoyal linking, hvor brugeren føres uden om den anden hjemmesides 'bannere' (reklamer mm), kan der være tale om illoyal konkurrence, som kan føre til erstatningssager.
Kun private kopier
Det er lovligt at kopiere analogt til privat brug (familie, venner, snæver kreds af kolleger mv.).
Det er også tilladt at tage digital kopi fra et digitalt medie, men kun til strengt ”personlig brug”. Det vil sige en kopi til sommerhuset eller en kopi til bilen eller til computer nr. 2 i hjemmet o. lign.
Et godt råd på nettet
Enkle forholdsregler kan gøre det lettere at begå sig på nettet. Hvis alle noterer på deres stof, om det er til fri afbenyttelse eller ej, vil meget være vundet. Fremgår det ikke, bør man regne med, at man kun må citere og tage kopi til privat brug.
Overdagelse af udnyttelsesrettigheder - ansatte og freelancere
Ophavsrettighederne er de samme for ansatte og for freelancere. Som udgangspunkt.
Når man bliver ansat, indgår man samtidig en stiltiende eller udtrykkelig aftale om at overdrage nogle af de økonomiske udnyttelsesrettigheder til arbejdsgiveren.
Hvis der ikke står noget om ophavsret i den ansattes overenskomst eller ansættelsesbrev, fastslår retspraksis, at overenskomsten eller den individuelle ansættelsesaftale forudsætter, at arbejdsgiveren får de ophavsrettigheder, ”der er nødvendige for at drive den sædvanlige virksomhed”. Det kan være at udgive et dagblad, at producere multimedieprodukter, at udsende TV, at lave informationsmateriale for en virksomhed osv.
Udgiver et dagblad en cd-rom, er det ikke sædvanlig virksomhed. Det er det heller ikke, hvis stof af en journalist hyret til at lave redaktionelle multimedieprodukter bliver anvendt til reklame.
Når en freelancer afleverer et produkt, indgås der også enten en stiltiende eller udtrykkelig aftale. Er aftalen ikke specificeret og betalingen ikke ekstraordinær høj, siger retspraksis, at betalingen dækker offentliggørelse en gang i det medie, som freelanceren har leveret stoffet til. Og ikke mere.
Bevæger man sig uden for de rammer, skal de indgåede aftaler revideres, og DJs medlemmer kan så typisk kræve betaling for den udvidede anvendelse og/eller stille krav, der sikrer forsvarlig anvendelse af det redaktionelle stof m.m.
Aftaler om videreudnyttelse
Som ovenfor beskrevet får arbejdsgiveren ikke automatisk alle udnyttelsesrettigheder til stoffet fra ansatte, der producerer ophavsretligt beskyttet stof i arbejdstiden.
Hvis arbejdsgiveren senere ønsker at udnytte stoffet på en måde, der ligger uden for det, der allerede er aftalt eller var forudsat i forbindelse med ansættelsen, skal der indgås en ny aftale.
Grunden til at de ansatte på DJs organisationsområde har været i stand til at holde fast i de udnyttelsesrettigheder, som arbejdsgiverne ikke har skullet bruge her og nu, er, at DJs medlemmer har en stærk bevidsthed om betydningen af det redaktionelle stof og forholdet til kilderne. Når det også er lykkedes (senest i 1995) at overbevise politikerne om, at ansattes ophavsret ikke bremser udviklingen og ikke ødelægger mediernes konkurrenceevne, skyldes det bl.a., at DJ har kunnet opvise en lang liste over kollektive tillægsaftaler, som tager højde for udgiverne og producenternes udviklingsbehov.
Find de enkelte videreudnyttelseaftaler her eller rekvirer dem i forbundet.
Internet
Der er mange, der er i tvivl om, hvornår og hvordan der bør indgås aftale om udnyttelse af stof i digital form i digitale/elektroniske medier (f.eks. på nettet).
Som det vil fremgå af listen over aftaler er der mange aftaler, som kan bruges som model. Og næsten alle aftalerne omfatter publicering på nettet.
DJs faglige afdeling yder hjælp og du opfordres til at gøre medlemmerne opmærksom på at gøre brug af denne, hvis du - og de - er det mindste i tvivl om, hvilke vilkår og priser de bør forlange.
En klar og tydelig angivelse af, hvad materialet må bruges til er særlig vigtigt ved udgivelse i digitale medier.
F.eks.:
”Materialet stilles alene til rådighed for læsning. Det er ikke tilladt at tage kopier hverken på papir, elektronisk eller i digital form.
Der må dog tages kopi til strengt personlig brug.
Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til: (navn, adresse, tlf. fax, e-mail osv.)”
Lovovertrædelser
Bliver artiklen, tegningen, fotografiet mm. brugt af tredjemand og uden tilladelse fra de respektive rettighedshavere, er der tale om en lovovertrædelse, med mindre der er kopieret til strengt privat brug, eller er citeret inden for lovens rammer o.l.
Ved mistanke om en overtrædelse bør medlemmet kontakte forbundskontoret i København med henblik på vejledning om erstatningskravets størrelse og udformning af henvendelse til overtræderen.
Hent Standardskrivelse om overtrædelse af ophavsretsloven og Vejledning til standardskrivelsen om overtrædelse af ophavsretsloven her.
Hvis ikke medlemmets egen henvendelse fører til resultat, indsendes kopi af brevet til overtræderen, kopi af det originale arbejde og kopi af det illegale optryk samt en kort redegørelse til forbundskontoret, der herefter vil føre sagen videre på medlemmets vegne.
Arbejdsgiveren vil ofte også føle sig krænket, når fastansattes arbejder bruges af tredjemænd, men i henhold til ophavsretsloven er det den fastansatte ophavsmand, der har påtaleretten.
Sørg for korrekt navn ved alt stof
Der skal altid sørges for korrekt navngivning ved fotos, tegninger og artikler. Korrekt navngivning er især forsømt ved fotografier, tegninger og andre illustrationer.
Fotografens navn bør altid anføres i billedteksten og bedst direkte ved billedet. Foto: Jens Jensen
Ved offentliggørelse af arkivbilleder: Arkivfoto: Jens Jensen
Ved offentliggørelse af billeder fra billedbureau er det ikke nok at anføre bureauets navn. Der skal stå: Foto: Jens Jensen/Polfoto
Montager
Ved fotomontager med evt. supplerende grafik/tegning skal fotografens navn nævnes sammen med grafikerens/tegnerens navn. Der må ikke manipuleres med et fotografi, med mindre fotografen har givet tilladelse. Overfor offentligheden skal det klart fremgå, at der er tale om et manipuleret billede. Der arbejdes på enighed om et internationalt symbol, eventuelt et m.
I TV-udsendelser skal fotografens navn nævnes enten direkte ved visningen - eller fremgå af krediteringslisten. Bladtegnere og andre, som skaber illustrationer, skal være særligt opmærksomme på, at navn skal anføres ved hver enkelt tegning i f.eks. pjecer og bøger og ikke kun i kolofonen.
Det at kunne identificere ophavsmanden er et vigtigt værn om ophavsretten. Herudover er det afgørende for, at alle DJ-medlemmer kan opnå afregning for brug af deres værker gennem Copydan.