Produktionsmidlerne og dermed arbejdsforholdene har altid udviklet sig løbende med den teknologiske udvikling. Men i de senere år er det gået rigtig stærkt: Der er lavet fundamentalt om på, hvordan man arbejder i medierne i dag i forhold til for bare få år siden. Alle er nødt til at forholde sig til ny teknologi, edb-programmer og nyt teknisk udstyr. Og man har krav på at blive taget med på råd, når teknologien ændrer ens hverdag.
Høringsloven
Medarbejderne skal tages med på råd, når virksomheden indfører ny teknologi, der ændrer arbejdsrutiner og arbejdsfordeling og kræver oplæring i nye programmer. Det følger helt naturligt af de almindelige samarbejdsregler – herunder Lov om information og høring af lønmodtagere, der netop nævner ”beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene” som emner, medarbejdernes repræsentanter skal have information om på et så tidligt tidspunkt, at medarbejdernes idéer og forslag kan indgå i beslutningsgrundlaget.
Loven gælder virksomheder med mindst 35 ansatte – uanset om der er overenskomst, tillidsrepræsentant og samarbejdsudvalg eller ej. Er der ikke det, må der vælges nogle for alle de ansatte, da ledelsen har pligt efter loven til at give informationen. Loven er et direktiv fra EU, der først er blevet til dansk lov i 2005.
På dagbladsområdet har tillidsfolkene både seler og livrem på, når der snakkes ny teknologi. For ud over den nye høringslov, overenskomstens samarbejdsbestemmelser og evt. omfattelse af Samarbejdsaftalen mellem LO og DA, så gælder de gamle aftaler om ny teknik og om skærmterminaler m.v. med DMA stadig i dagbladsoverenskomsterne.
I henhold til Skærmaftalen skal der – evt. under samarbejdsudvalget - nedsættes et særligt skærmudvalg (eller § 7-udvalget, som det også kaldes), som skal drøfte indkøb af udstyr og alle forhold i den forbindelse. En del virksomheder uden for dagbladsverdenen, eksempelvis på magasinområdet, har kopieret denne aftale i lokale teknikaftale.
Aftalen har gennem årene betydet, at de redaktionelle medarbejdere fik betydeligt indflydelse på, hvornår og hvordan ny teknologi blev indført, så man eksempelvis havde taget højde for relevant uddannelse i nye programmer og nye redaktionelle arbejdsrutiner.
Uddannelse i nye teknologiske arbejdsredskaber er ikke efteruddannelse, men oplæring, der er omfattet af arbejdsgiverens pligt til at give medarbejderen de fornødne forudsætninger for at bestride sit arbejde indenfor arbejdstiden. Arbejdsgiveren kan således ikke bruge de opsparede puljer til personlig efteruddannelse og kompetenceudvikling efter overenskomsterne til for arbejdet nødvendig oplæring i nyt teknologisk udstyr. Men er der enighed om det på arbejdspladsen og interesse for det blandt medarbejderne, er der intet i vejen for at aftale afholdelse af generelle teknologikurser på arbejdspladsen.
Dagsbladsområdets sekspartsaftale er væk
Tidligere gjaldt på langt de fleste dagblade også den såkaldte Sekspartsaftale. Det var en teknik- og grænseaftale mellem daværende DDFF (nu DMA), DJ, Grafisk Forbunds litografiske gruppe, Grafisk Forbunds typografiske gruppe, HK og Grafiske Funktionærers Landsforening.
Tre af aftalens parter fusionerede imidlertid med den fjerde part, HK, som opsagde aftalen. HKs krav til en ny aftale var imidlertid så uspiselige - både for DMA og DJ - at aftalen ikke blev fornyet, men faldt bort. Det er herefter alene overenskomsterne og de faktiske forhold, der regulerer, hvem der laver hvad, efter hvilken overenskomst på dagbladene.
Det grundlæggende princip i den seneste sekspartsaftale, der faldt bort i 1999, videreføres dog i praksis således, at det er arbejdets indhold, og ikke de maskiner, det udføres med, der afgør, hvilken faggruppe, der laver hvad.
I overenskomsterne på dagbladsområdet er der også indgået aftaler om flerfunktionalitet og flermedialitet, hvor man bl.a. tager stilling til medarbejderindflydelse og uddannelseskrav til arbejdet med flere funktioner eller til andre medier med en anden teknologi.
Ny samarbejdsaftale med HK
I 2005 indgik DJ og HK/Privat en samarbejdsaftale. Princippet i aftalen er, at DJ organiserer og
overenskomstdækker journalistarbejde, herunder personale, der indholdsmæssigt arbejder med layout, fotografi, redigering, web samt film, radio og tv. HK/Privat organiserer og overenskomstdækker handels- og kontorarbejde, herunder personale, som udfører teknisk-grafisk layout-arbejde, annonceproduktion, IT og web, administration, salgs- og arkivarbejde og andre merkantile funktioner.
I det virkelige liv kan der ofte ikke trækkes en knivskarp grænse, og her vil forbundene i fællesskab finde ud af, under hvilket arbejdsområde den pågældende fortrinsvist er beskæftiget. Problemstillingen er ofte forekommende på layout- og designområdet, hvor den nye teknologi har udvisket de gamle faggrænser, og hvor der både indgår journalistiske og grafiske elementer. I tilfælde af tvivl kan medlemmets ønske tillægges afgørende betydning. De to forbund har endelig nedsat et kontaktudvalg for at behandle tvivlstilfælde.
Elektroniske medier
I Danmarks Radio er der ikke en egentlig aftale om indførelse af ny teknologi. Der er et protokollat til overenskomsten, som forpligter DR til at drøfte uddannelses- og arbejdsmiljømæssige aspekter i forbindelse med indførelse af ny teknik med tillids- og arbejdsmiljøsrepræsentanterne.
På TV 2 siger overenskomsten, at der skal nedsættes et udvalg, der giver medarbejderne medindflydelse på personalepolitikken i forbindelse med indførelse af ny teknik.
Især i DR er stress og arbejdstilfredshed blevet sat under pres, fordi virksomheden så vidt muligt ønsker alle medarbejdere omskolet til flerfunktionelle generalister frem for en-funktionelle specialister. Hvilket bl.a. indebærer, at journalister, der tidligere kunne koncentrere sig fuldstændigt om det journalistiske indhold i et indslag i dag selv må redigere og ind imellem selv filme indslagene. En tidskrævende proces, når man ikke er uddannet til det, hvor tiden går fra den journalistiske research eller tilrettelæggelse, så både kvalitet og arbejdsglæde falder.
Arbejdsmiljørepræsentanterne
Tillidsrepræsentanten er født medlem af alle udvalg, der behandler om indførelse af ny teknik. Men det er oplagt, at medarbejderne også udpeger arbejdsmiljørepræsentanten, da indførelse af ny teknik i høj grad vil forandre arbejdsmiljøet, såvel det fysiske som det psykiske.
Der er mange krav til såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø, når der indføres ny teknologi. Der er lavet en bekendtgørelse specielt om skærmterminaler. Den har en række meget detaljerede krav, som arbejdspladsen skal opfylde om f.eks. indretning af arbejdspladsen og regelmæssige pauser fra belastende skærmarbejde.
Journalistforbundet har sammen med flere andre fagforbund lavet pjecen Hvad siger loven om skærmterminaler?. Den kan rekvireres hos forbundet.