Det er et overordnet formål, at alle uanset køn, alder, religiøs holdning og etnisk baggrund får de samme muligheder for uddannelse, arbejde, karriere og løn.
Ligestillingsperspektivet skal fuldt integreres i forbundets arbejde, så alle i forbundet medtager ligestillingen som en naturlig del af det faglige arbejde.
For at sikre mediernes mangfoldighed ønsker forbundet en ligelig rekruttering til fagets arbejdsområder og arbejder derfor for at nedbryde den traditionelle opfattelse af mandejob og kvindejob inden for medierne. Forbundet støtter tiltag for bedre rekruttering og uddannelse inden for medierne af personer med anden etnisk baggrund end dansk.
DJ arbejder for at skabe debat og bevidsthed om kønsmæssig og etnisk ligestilling og forskelsbehandling af enhver art på mediearbejdspladser, og om mediernes behandling af kønnene og etniske minoriteter.
Ligestilling handler om meget andet end at sikre kvinder de samme goder som mænd. DJ tager udgangspunkt i begge køns vilkår i forhold til arbejdslivet, og arbejder for at fremme initiativer, der skaber en god balance mellem arbejde og privatliv.
Det er et vigtigt mål, at kvinder og mænd får de samme muligheder for uddannelse, arbejde, karriere og løn. Og af hensyn til mediernes indhold er det også vigtigt at sikre en ligelig rekruttering til faget.
Kredsene i DJ har repræsentanter i forbundets Ligestillingsudvalg, som kan hjælpe med at få opfyldt de mål, forbundet har sat i ligestillingsarbejdet. I kredsen kan du få repræsentantens navn og i DJ kan du rekvirere forbundets ligestillingspjecer. Læs lønstatistikken, DJs handlingsprogram og ligestillingsprotokollatet i din overenskomst.
Internationalt ligestillingsarbejde
Både FN’s arbejdsorganisation ILO og vort eget internationale journalistforbund, IFJ, tager ligestillingsproblemerne meget alvorligt. DJ har arbejdet med ligestilling siden den første FN-kvindekonference i Mexico i 1975, og forbundet er medlem af Kvinderådet.
En repræsentant for DJ er også pt. formand for ligestillingsudvalget i IFJ, Det internationale Journalistforbund.
Alsidige medier
Medierne formes i høj grad af de journalistiske medarbejdere, og derfor spiller disses baggrund, uddannelse, køn og alder en stor rolle for vores mediebillede. Derfor skal alle tillidsfolk arbejde aktivt for at støtte kvindernes placering i faget uddannelsesmæssigt, karrieremæssigt og lønmæssigt.
Ikke kun af hensyn til de kvindelige journalister selv, men også af hensyn til ønsket om at sikre et alsidigt og balanceret mediebillede.
Det er også vigtigt, at tillidsfolkene støtter mænd, som prioriterer deres familie anderledes end mænd tidligere har gjort og f.eks. ønsker barselsorlov og/eller forældreorlov. Erfaringen viser, at spørgsmålet om ligestilling fører mange andre debatter med sig om arbejdsmiljø, arbejdsmåder, journalistiske vinkler, prioritering af stoffet osv.
Debat og indflydelse
En debat om ligestilling bliver således starten på en proces, der kan forbedre både arbejdsforholdene på virksomhederne og det redaktionelle produkt, til gavn for både kvinder, mænd og arbejdsgivere.
Nøglen til øget ligestilling ligger blandt andet i, at tillidsrepræsentanterne kræver indflydelse på nyansættelser, rokeringer og forfremmelser. I samarbejdsudvalgene kan ligestilling også drøftes, f.eks. i relation til produktudviklingen.
Handlingsplaner for ligestilling
Omkring 39 % (tal fra 2003) af DJs medlemmer er kvinder. Men meget få indtager lederstillinger eller positioner inden for de løn- og prestigegivende stofområder.
Handlingsplaner er et godt redskab til at sikre en større ligestilling. En handlingsplan kan være alt mellem 10 linier og en tyk rapport, men det væsentlige er, at den konkret peger på, hvordan virksomheden vil arbejde med ligestilling. Som TR kan du tage fat på en eller to skævheder, som man reelt kan gøre noget ved, frem for at beskrive 15 skævheder på et papir, som ingen derefter orker at beskæftige sig med.
Kontakt forbundet for at få rådgivning om, hvordan I laver en handlingsplan. I flere overenskomster anbefales det, at der laves handlingsplaner.
Ligeløn
Både ligebehandlingsloven og ligelønsloven fastslår, at arbejdsgiveren skal behandle kvinder og mænd lige ved ansættelse, forfremmelser, arbejdsvilkår m.v.. Arbejdsgiveren skal også yde dem lige løn for arbejde af samme værdi.
Og at det ikke er tilfældet, viser forbundets lønstatistik, som gennem mange år har vist det samme billede. Nemlig at kvinderne ligger mere end 1000 kr. lavere i løn om måneden end deres mandlige kolleger.
For nogle år siden vandt HK en ligelønssag på Danfoss. Kendelsen flyttede bevisbyrden for uligeløn over på arbejdsgivernes side af bordet. Det satte skred i en række sager om ligeløn. Også på DJs område. Med denne kendelse i hånden har forbundet siden lavet en række ligeløns-eftersyn på arbejdspladserne.
Når forskellene ser betænkeligt store ud, spørger vi arbejdsgiverne om grunden til den store forskel. Og når de ikke har en god grund - udover den dårlige grund med kønnet - medfører det som regel, at de uden videre forhandling hæver kvindens løn.
Åbenhed på arbejdspladsen omkring lønnen er væsentlig for at sikre ligelønnen, og for at man kan gennemskue baggrunden for løndannelse og forhandle udfra et reelt grundlag. DJ har endnu ikke været nødt til at bruge det fagretlige system for at lære arbejdsgiverne om Ligelønsloven. Men vi gør det gerne, hvis en arbejdsgiver ikke er enig i, at ligeløn er lov.
Ligestillingsudvalget har lavet en brugsanvisning Lige løn? på, hvordan man udfører et ligeløns-eftersyn. Anden inspiration til ligestillingsarbejdet kan findes hos Minister for Ligestilling, hos Center for Ligestillingsforskning og hos Kvinfo.
DJs ligestillingsudvalg finder du via konstitueringslisten