Jeg kan vel selv bestemme, hvad jeg gør i min fritid? Ja, som udgangspunkt. Og nej i visse tilfælde. For arbejdsgiveren kan godt blande efter de fleste overenskomster. Og hvis du har bijob i din fritid ved siden af fuldtidsarbejde eller uddannelse, der hindrer ledige kollegers beskæftigelsesmuligheder, kan DJ også finde på at blande sig.
Læs her hvad lovgivning, overenskomster og forbundslove siger om fænomenet. Og tjek selv efter i DJ-informationen.
Bijob under ansvar
DJ blander sig ikke i, hvad medlemmerne laver i deres fritid. Om man vil lege med sine børn, gå i biffen med kæresten, eller om man vil tjene ekstra penge ved at køre taxa eller skænke øl i en bar, er således din egen sag. Men medlemmer af DJ må ikke have bijob, hvis det hindrer arbejdsløse medlemmers beskæftigelse.
Det handler om solidaritet med de arbejdsløse kolleger i forbundet. Det kan være dig selv næste gang. Derfor handler det kollegiale forbud alene om mediearbejde, der udføres af medlemmer af DJ. Det er altså OK at udføre enkeltopgaver inden for sit speciale.
Det er forbundets indtryk - også fra gentagne diskussioner på delegeretmøderne - at denne kollegiale regel er accepteret af medlemmerne.
Principielt mener forbundet dog, at man - af andre grunde - så vidt muligt skal holde sig til ét fuldtidsjob. For ud over hensyn til de ledige kolleger gør det da ikke noget at udvise solidaritet med ledige i andre forbund. Og hensynet til dit eget helbred i din familie, bør veje tungt, hvis du påtager dig omfattende ekstraarbejde. For penge er jo ikke alt, for man kan dø eller blive ensom af det, hvis arbejdet ”tager hele livet”.
Overarbejde er også en slags bijob
Hensynet til de ledige kolleger gælder i princippet også mere eller mindre permanent overarbejde uden afspadseringskompensation, udbetaling af overarbejde for fastansatte og ”dobbelt-jobbende” freelancere. Men der er ingen regler i lovene, der muliggør sanktioner her, så det bliver ved henstillingerne.
For ansatte på DJs overenskomster slås vi for at bevare afspadseringsregler, der gør det dyrere for arbejdsgiveren at ”videreudnytte” eller ligefrem drive rovdrift på de allerede ansatte frem for at ansætte ekstra arbejdskraft. Derfor kæmper vi for at fastholde en afspadseringsfaktor, der udløser 1,5 timers afspadsering for 1 times overarbejde. Det mest adfærdsregulerende er nemlig at ramme arbejdsgiveren på pengepungen. For først når han kan regne ud, at han kan få tre medarbejderes arbejdskraft, ved at lade dem arbejde normalt, i stedet for at lade to medarbejdere overarbejde, anspores han til at bruge sin ledelsesret til at fordele arbejdet på flere hænder.
Presset på at få arbejdsgiveren til at oprette de ekstra stillinger, der skal få resurserne til at matche ambitionsniveauet, ligger selvfølgelig også i, at medarbejdere, der er blevet påtvunget overarbejde, faktisk afspadserer det og dermed er fraværende, så der evt. opstår et vikarbehov, der kan give ledi-ge kolleger mulighed for nyt fodfæste på jobmarkedet.
De fleste af DJs overenskomster giver ikke arbejdsgiveren mulighed for at vælge mellem afspadsering eller overarbejdsbetaling. Men en del rummer mulighed for, at medarbejderen og arbejdsgiveren kan aftale udbetaling i stedet for afspadsering. Udgangspunktet er altså fortsat afspadsering, og kun hvis medarbejderen ønsker det og er enig med arbejdsgiveren om det, er udbetaling mulig.
Men der er mange medlemmer, der ikke har afspadseringsregler med ekstra kompensation. Som enten afspadserer 1:1 – eller slet ikke får afspadsering for deres overarbejde. Og der er medlemmer, der er ansat uden arbejdstidsregulering overhovedet, eller direkte er ansat uden øvre arbejdstid. Her findes der ingen adfærdsregulerende regler, men EU's arbejdsdirektiv, der nu er gjort til dansk lov, sætter dog en grænse på gennemsnitligt 48 timer om ugen som en øvre grænse, man kan påberåbe sig.
Freelancere er jo i sagens natur deres egne arbejdsgivere, så her er det alene den enkeltes ”moral” der er på spil i forhold til hensynet til ledige kolleger eller de mange freelancekolleger, der må gå på supplerende understøttelse, for at få økonomien til at hænge sammen. En del arbejder dog i kontorfællesskaber, hvor det er helt almindelig praksis, at tilbudte opgaver, der falder oven i et fuldtidsskema, flyder videre til kollegerne med færre aftaler.
En kollegial bijob-sag
Forbundets bijobregel står i Forbundslovenes paragraf 7, stk. 3, som siger: ”Et medlem må ikke ved siden af fuldtidsbeskæftigelse, uddannelse, orlov fra uddannelse eller praktiktid have journalistisk beskæftigelse, som hindrer arbejdsløse medlemmers beskæftigelsesmuligheder. Hovedbestyrelsen kan ved overtrædelse heraf idømme medlemmet bøde.”
Forbundet udøver ingen løbende kontrol med medlemmerne overholdelse af denne regel. Det er hverken ønskeligt eller praktisk muligt. Derfor forudsætter en bijob-sag, at et andet medlem henvender sig til forbundet med en ”anmeldelse” af et andet medlems mulige bijob.
Eventuelle overtrædelser af bijobreglen løses bedst lokalt på den konkrete arbejdsplads ved at tillidsrepræsentanterne gennem dialog med medlemmet og arbejdsgiveren får stoppet systematisk bijobberi, der tager arbejde fra arbejdsløse. Derfor vil forbundet som det første henvende sig til tillidsrepræsentanten, hvis der er en sådan på arbejdspladsen.
Også forbundets geografiske kredse har en opgave i at bistå tillidsrepræsentanterne i at løse problemer med bijob. Kan sagen ikke løses lokalt eller ved almindelig kollegiale henstillinger, kan sagen blive forelagt hovedbestyrelsen til endelig afgørelse. Forbundslovens paragraf 7 stk. 3 giver hovedbestyrelsen mulighed for at idømme et medlem, der overtræder bijobreglen, en bøde. Den seneste bijobsag, Hovedbestyrelsen har taget stilling til, ligger tilbage i 1995.
Beskæftigelsessituationen er meget afgørende for, hvordan bijobreglen fortolkes. Det er således indlysende, at i perioder med høj arbejdsløshed vil næsten alle bijob kunne være med til at tage arbejde fra arbejdsløse. Også geografien kan spille en rolle for, om bijob reelt tager arbejde fra arbejdsløse.
Men også karakteren af bijobbet spiller selvfølgelig ind. Udnytter et forbundsmedlem ved enkeltstående lejligheder en specialviden, og ville opgaven alternativt blive løst af en specialist uden for forbundet, er det uproblematisk i forhold til forbundslovene. Indgår man derimod en bindende aftale om f.eks. fast deltidsbeskæftigelse eller vikariater, vil der klart være tale om arbejde, som alternativt reelt kunne udføres af en arbejdsløs kollega.
Arbejdsgiveren kan blande sig i bijob
Både ansatte og freelancere kan imidlertid komme ud for, at arbejdsgiveren – berettiget – blander sig i evt. bijob. På stort set alle DJs overenskomster er der knyttet en bestemmelse til normalkontrakten, som ligner denne fra Fællesoverenskomsten, der dækker alle lokale dagblade og distriktsblade, der er medlemmer af arbejdsgiverforeningen DDFF:
Medarbejderen må ikke, så længe nuværende kontrakt løber, virke ved noget med ..... konkurrerende foretagende eller i nogen henseende stå et sådant foretagende bi med råd eller dåd. Det er ligeledes en forudsætning, at medarbejderen ikke påtager sig nogen journalistisk opgave eller andet lønnet arbejde uden for …..., herunder også virksomhed i radio og tv, med mindre der i forvejen er givet meddelelse til bladledelsen. Skriftligt samtykke kræves, hvis opgaven er af mere vidtrækkende karakter.
I en del overenskomster er formuleringen oven i købet strammet, så der i alle tilfælde kræves skriftligt samtykke. Arbejdsgiveren kan dermed, hvis der ikke er andet konkret aftalt eller tilladt i kontrakten, definere hvad han betragter som konkurrerende virksomhed, som det er uforeneligt med ansættelsen at virke for. Og han kan konkret vurdere, om anden lønnet beskæftigelse, der ikke konkurrerer med jobbet, kan have indflydelse på hvordan, medarbejderen er i stand til at passe sit primære arbejde.
Grænsen for at kunne blande sig i, hvad medarbejderen laver i fritiden, går dog for funktionærer ved funktionærlovens § 15, der siger, at ”En funktionær er berettiget til uden samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden.” Hverv er dog defineret ved at være borgerligt ombud eller frivilligt organisatorisk arbejde, der ikke har karakter af lønarbejde.
Hvis du er studerende, elev eller praktikant
Det kan være meget svært at acceptere, at man på en SU på 4.500 kr. ikke må have fast indtægt frarelevant studiearbejde. Især hvis man studerer på et universitet, hvor det er helt almindeligt på en række andre uddannelser. Og det kan være svært at se det logiske og særligt solidariske i, at man godt må tage arbejde fra ledige – bare de ikke er medlemmer af ”vores” forbund.
Men der er en mening med galskaben. Nemlig at forsøge at forhindre, at du efter end uddannelse ikke bliver langvarigt ledig med det samme, fordi de ledige stillinger er besat med studerende, som arbejdsgiveren kun vil give studentertakst, og alle sommervikariaterne går til den tidligere praktikant, som arbejdsgiveren mener, han kan nøjes med at give praktikantløn. Så bijob – med måde.
DJs bijobregel betyder nemlig ikke, at du slet ikke må tjene penge ved det fag, du er under uddannelse i. Det må bare ikke være så fast og have et så stort omfang, at du reelt tager et job fra en ledig. Enkeltstående freelanceopgaver eller salg af hovedopgaver er således tilladt – men du skal tage en pris, der ikke dumper markedet for de ledige, der også forsøger at få fodfæste på arbejdsmarkedet ved at freelance.