Medarbejderne har ret til repræsentanter i A/S- og ApS-bestyrelser, når der i tre år har været mere end 35 (fuldtids¬)ansatte i virksomheden. Mange medievirksomheder opfylder dette krav, og da de redaktionelle medarbejdere ofte udgør en stor valggruppe, sidder der ofte et DJ-medlem på en af de typisk to pladser, medarbejderne har i aktieselskabsbestyrelsen. Men det er om at holde tungen lige i munden, når man både skal repræsentere medarbejderne, og også dele ansvaret i bestyrelsen.
Herunder finder du en kort gennemgang af lovgrundlaget for valget samt links til relevante eksterne hjemmesider og lovtekster. Hvorfor A/S-repræsentanter?
Bliv dus med A/S
Hvorfor A/S-repræsentanter
Har I af en eller anden grund ikke fået valgt en repræsentant i virksomhedens bestyrelse? Det er faktisk tilfældet i 4 ud af 5 virksomheder, hvor medarbejderne kunne vælge bestyrelsesmedlemmer.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er vigtige. Det sikrer, at medarbejdernes holdninger og forslag bliver hørt i bestyrelsen, der ellers kun vil have direktionens ord for, hvad medarbejderne mener og føler. Og det er tilsvarende vigtigt at, direktion og ledelse ved, at de ikke har monopol på, hvilke oplysninger fra bestyrelsesværelset, der kommer videre til medarbejderne.
De fleste har sikkert oplevet en chef, der påstår, at han gerne ville give større lønforhøjelser, end han må for bestyrelsen. Det er et forhandlingstrick, der lettere virker – både på løn og alle mulige andre ønsker fra medarbejderne – hvis medarbejderne ikke har mulighed for at få at vide, hvilken kompetence og råderum, der reelt er lagt ud til ledelsen.
Reglerne i aktieselskabsloven, der forpligtede til valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, hvis medarbejderne gør krav herpå, er indført i 1973. Erhvervs- og selskabsstyrelsen har i 1993 udarbejdet to udtømmende bekendtgørelser vedrørende henholdsvis selskabsrepræsentation og koncernrepræsentation om, på hvilket grundlag og efter hvilke regler valgene foregår og hvilke rettigheder og pligter, der følger med valget for både virksomheden og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Bliv dus med A/S
Men DJ har selv udgivet et lille hæfte, Bliv dus med A/S, der ud over en mere kortfattet beskrivelse af lovgivningen også beskæftiger sig med nogle af dilemmaerne: Hvordan tackler man det, at man både skal være medarbejdernes repræsentant og en ligeværdig ansvarlig beslutningstager på virk-somhedens vegne? Hvor går grænserne for den tavshedspligt, man er pålagt som bestyrelsesmedlem om fortrolige oplysninger, man får i bestyrelseslokalet?
På et stævne for tillidsrepræsentanter i efteråret 2004 diskuterede tillidsrepræsentanter med et panel af såvel medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer som professionelle bestyrelsesmedlemmer, om det er en fordel eller en ulempe, hvis det er tillidsrepræsentanten, der også er valgt til bestyrelsen. Debatten er refereret i et lille notat fra stævnet.
Eksterne links:
Aktieselskabsloven:
Se særligt kap. 9, § 49-64 om valg af medarbejderrepræsentanter og bestyrelsens arbejde og § 177-178 om særlige regler om valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen.
Hvordan vælger man repræsentanter til selskabsbestyrelsen:
Bekendtgørelse om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Selskabsrepræsentation)
Hvordan vælger man repræsentanter til koncernbestyrelsen:
Bekendtgørelse om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Koncernrepræsentation)