Provision
Hvad er provision, og hvad skal man være opmærksom på ved denne form for aflønning?
ProvisionProvision er sjældent anvendt i medievirksomheder til de redaktionelle medarbejdere. Derimod er det helt normalt, at ansatte i salg og marketing aflønnes med provision, der er afhængig af hvor meget de sælger.
DJ-medlemmer, der præsenteres for sådanne ordninger, vil enten være ansat i kommunikationsbureauer, hvor de selv skal være med til at skabe en kundekreds og således belønnes for at skaffe nye kunder til virksomheden, eller det kan være redaktører på så små blade, at redaktøren også skal deltage i annoncesalg.
Indgår man aftale i sin kontrakt om provision, er det vigtigt præcist at få beskrevet beregningsgrundlaget, så man objektivt kan kontrollere beregningen af ens provision.
Man bør aldrig acceptere, at provisionen udgør hovedparten af ens løn. Grundlønnen skal være til at leve af, for man er ikke selv herre over alle de forudsætninger, der skal være på plads i virksomheden, for at kunne skabe det mersalg, der kan udløse provisionen. Det skal også klart fremgå, hvordan og hvornår provisionen udbetales.
Tags:
Vikar,
Fastansat,
Løn
webmaster@journalistforbundet.dk