Fryns kan dække over alt fra en kantineordning, betalt avis, telefon, internet og til fitnessordning, firmabil, uddannelse og sundhedsforsikringer mv.
Fælles for disse er at der kan ligge et privat element i dem. Bilen og telefonen kan bruges privat, uddannelsen fremmer din karrieremuligheder og havde der ikke været en kantineordning havde du selv skulle smøre din madpakke.
Frynsegoder har tidligere været populære, fordi de i mange tilfælde har været skattefri for medarbejderen og skattemæssigt fradragsberettigede for virksomheden.
Fryns er i dag stadigt populært, men det private element beskattes i dag oftest med den værdi, som SKAT vurderer at man har sparet på sit privatforbrug. Det sker efter forskellige regler og beregningsmetoder alt afhængigt af godet.
Følg nedenstående links og læs mere om:
Telefon, internet og computer (for skatteåret 2012)
Multimediebeskatning (før skatteåret 2012)
Aviser
Uddannelse
Bruttolønsordninger/lønomlægning (flexible lønpakker)
Særregler for skatteåret 2012
Beskatning af fri telefon, computer og internet
Multimediebeskatningen er afskaffet fra indkomståret 2012.
I stedet indføres nye regler for beskatning af fri telefon, computer og internet.
Computer
Computer stillet til rådighed af arbejdsgiveren bliver som udgangspunkt ikke længere beskattet, selv om du kan tage den med hjem. Hvis computeren alene anvendes privat bliver du dog beskattet af den værdi det ville koste at leje computeren.
iPad og tablet computere regnes som computere, uanset at de kan telefonere.
Fri telefon
Fri telefon - forstået som en telefon stillet til rådighed af din arbejdsgiver og som du må bruge privat - beskattes fremover med 2.500 kr. om året.
Smartphones, iPhones o. lign regnes som telefoner, uanset at de også kan virke som små håndholdte computere og kan bruges til at gå på internettet med.
Internetopkobling
Internet stillet til rådighed af arbejdsgiveren beskattes ikke, hvis du har adgang til hovedparten af arbejdsgiverens netværk. Hvis du ikke har adgang til arbejdsgiverens netværk beskattes du efter reglerne for fri telefon.
Beskatningen
Du får forhøjet din indtægt med 2.500 årligt eller forholdsmæssigt for de påbegyndte måneder, hvor du har godet til rådighed.
Skatten af den forhøjede indtægt vil udgøre ca. 1.400 for topskatteydere og mindre for øvrige.
Ægtefæller/samlevende
Ægtefæller og samlevende, som begge er omfattet af beskatningen, vil begge få forhøjet arbejdsindkomsten med 2.500 kr., dog hver med et nedslag på 25 %.
Telefontillæg
Hvis du modtager telefontillæg fra arbejdsgiveren omfattes dette ikke af reglerne om fri telefon. Telefontilskuddet beskattes derimod som almindelig indkomst fra arbejdsgiveren.
Private udgifter til telefon
Private telefonudgifter kan ikke fratrækkes i det skattepligtige beløb, således som det ellers kunne før indførelsen af multimediebeskatningen.
Yderligere oplysninger hos SKAT
Multimediebeskatning (regler for skatteåret 2011 og før)
Hvis du får stillet et eller flere af nedenstående goder til rådighed af arbejdsgiveren til privat brug, så skal du multimediebeskattes:
Telefoni
- Mobiltelefoni
- Fastnettelefoni
- Mobiltelefoner (apparatet)
- PDA'ere, smartphones mv.
Internet
- Internetadgang via kabel (ADSL, bredbånd, fibernet, kabel-tv mv.)
- Internetadgang via mobilt bredbånd
- Andre former for Internetadgang
- Computere
- Bærbare computere (med sædvanligt tilbehør)
- Stationære computere (med sædvanligt tilbehør)
- Netbooks (minibærbare)
Hvis et multimedie stilles til rådighed for privat anvendelse beskattes du. Dette gør sig gældende uanset om du rent faktisk tager det med hjem/anvender det.
Multimediebeskatningen bevirker i realiteten at din indkomst forhøjes med 3.000. For personer der betaler topskat betyder dette at man reelt kommer til at betale knap 1.700 i skat og mellem 1.200 og 1.300 årligt, hvis man ikke betaler topskat.
Læs mere om multimedieskatten
Aviser
For en stor del af DJs medlemmer vil en arbejdsgiverbetalt avis være skattefri. Det afgøres af en vurdering efter nedenstående regler.
Som udgangspunkt er arbejdsgiverbetalt avis et gode, som skal beskattes. Dette skyldes at avis i hjemmet betragtes som en privat udgift. Dette gælder dog ikke hvis avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Hvorvidt en avis kan siges at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde beror på en vurdering.
SKAT har via 3 afgørelser i 2010 og nu nogle styreregler præciseret, hvilke udgangspunkter der gælder denne vurdering. SKAT skriver:
- Hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte en eller flere aviser leveret på medarbejdernes bopæl, er der en formodning for, at avisen eller aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren undlade at foretage en vurdering af, om enkelte ansatte eller personalegrupper ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen. De medarbejdere, som ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen, dvs. når avisen eller aviserne ikke kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, skal selv selvangive værdien af fri avis.
- Hvis en ansat går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren leveret på medarbejderens bopæl, skal arbejdsgiveren konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad anvendes af hensyn til medarbejderens arbejde. Den konkrete begrundelse kan dog foretages samlet for hele personalegrupper, såfremt personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Det kan eksempelvis være en samlet vurdering af alle kommunikationsmedarbejdere i en virksomheds kommunikationsafdeling eller en samlet vurdering af akademiske medarbejdere i et direktionssekretariat, hvor en eller flere aviser vurderes i overvejende grad at være relevante for personalegruppens arbejde. Gruppen skal således udføre ensartede arbejdsopgaver for, at der kan foretages en samlet vurdering. Der er således ikke krav om, at arbejdsgiveren skal foretage en konkret vurdering for hver enkelt medarbejder.
Hvis avisen, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, ikke overstiger en bagatelgrænse på 5.500 kr. (2011 niveau), er avisen er skattefri.
Reglerne gælder for indkomståret 2011 og frem.
Link til mere information hos SKAT
Uddannelse
Uddannelse betalt af arbejdsgiveren beskattes som udgangspunkt ikke.
Skattefriheden omfatter udgifter til skole- eller deltagerbetaling, relevante bog- og materialeudgifter (herunder rejseforsikring ved kurser i udlandet), faktiske udgifter til kost, indtaget på kursus/uddannelsesstedet og faktiske udgifter til befordring, (der ikke sker i egen bil).
Skattefriheden omfatter tillige faktiske udgifter til logi, kost og småfornødenheder, såfremt modtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden derfra til kursus/uddannelsesstedet. De faktiske udgifter skal kunne dokumenteres ved regning, billet el.lign.
Bruttolønsordninger/lønomlægning (flexible lønpakker)
En bruttolønsordning er kendetegnet ved at du får din løn reduceret med et beløb svarende til det beløb, som den ordning du har tilsluttet dig. Er der tale om abonnementer eller tilsvarende med en månedlig fast ydelse (pendlerkort, parkering, forsikring mv.), så reduceres lønnen med den faste udgift. Er der tale om køb af f.eks. computer reduceres lønnen over en periode (min 12 måneder) indtil den samlede udgift er betalt.
Fordelen kan ligge i at din løn bliver mindre og dermed er der mindre at betale skat af. Fordelen kan dog opvejes af at ordningen du har tilsluttet dig skal beskattes som et frynsegode efter de sædvanlige regler for det bestemte gode. Da uddannelse er et skattefritaget personalegode kan det være stor fordel at finansiere dette via en bruttolønsordning, hvorimod at IT-udstyr fra skatteåret 2012 ikke er fordelagtigt at finansiere.
Bruttolønsreduktionen har ikke automatisk indflydelse på sociale ydelser, pension, feriegodtgørelse, bonus, mm. Dette er arbejdsgiverens (og din) afgørelse.
DJ anbefaler at det aftales at lønreduktionen ikke påvirker beregning af pension, feriegodtgørelse og bonus.
Særregler fra skatteåret 2012
Har du indgået en lønomlægningsaftale/bruttolønsordning med din arbejdsgiver anvendes følgende regler for:
IT-udstyr
Hvis lønomlægningsaftalen er indgået før 31.12.2011 bliver du beskattet efter de nye regler for fri telefon. Dette gælder frem til og med 2014.
Hvis lønomlægningsaftalen er indgået fra d. 1. januar 2012 og frem beskattes du af 50 % af it-udstyrets pris.
Telefon
En lønomlægningsaftale om telefon vil altid resultere i beskatning efter reglerne for fri telefon.
Internet
En lønomlægningsaftale om internet vil altid resultere i beskatning efter reglerne om internetopkobling og er dermed afhængig af om du har adgang til arbejdsgiverens netværk.