Kollektive OK-forhandlinger

Arbejder du efter overenskomst, forhandler DJ og din tillidsrepræsentant for dig, men du skal også selv ind til chefen og forhandle dine personlige tillæg. Her kan du blive klogere på forhandling for overenskomstansatte.

På arbejdspladser, der har overenskomst, er du ikke alene om at forhandle din løn. DJ forhandler en årlig generel forhøjelse af alle de ansattes grundløn samt andre økonomiske goder i overenskomsten, tillidsrepræsentanten forsøger at skaffe alle en fast forhøjelse på det personlige tillæg, og derudover må du selv ind til chefen og hive de sidste penge i land.

Når overenskomsten fornyes efter forhandling hvert andet eller tredje år, fastsætter parterne, hvad grundlønnen mindst skal stige med. Nogle gange aftales overenskomstfornyelsen med en ”lukket ramme”, dvs. at der på forhånd er afsat de midler, der skal bruges til lønforhøjelser – såvel kollektivt som individuelt.

Men oftest følges overenskomstfornyelsen op med en lokal forhandling med tillidsrepræsentanten og medarbejderforeningen, hvor der indgås en tillægsaftale om hvor mange penge, der skal sættes af til fordeling på de personlige tillæg, og hvor stor en del heraf, alle skal være berettigede til.

I de perioder, hvor der har været reallønsfremgang i samfundet generelt, er det stort set lykkedes DJ og medarbejderforeningerne at lave overenskomstfornyelser, der gennemsnitligt sikrede medarbejderne mod udhuling af lønnen.

I den seneste periode, hvor mediebranchen generelt har haft svære tider, har medlemmerne selv måttet forsøge ved personlig lønforhandling at få en samlet lønstigning, der var større end prisstigningerne.

Tag ansvaret for din egen løn

Det er dog langt fra sådan, at man på de overenskomstdækkede arbejdspladser kan læne sig tilbage og regne med, at DJ og tillidsfolkene sørger for ens ”rimelige og retfærdige” lønforhøjelse.

For det første er DJ og tillidsfolkene ikke stærkere over for arbejdsgiveren, end den samlede styrke, medlemmerne på arbejdspladsen bag dem udgør.  Så sørg for at møde op, når medarbejderne mødes for at drøfte, hvad DJ bør stille af krav til forhandlingerne og vær med til at klæde forhandlerne bedst muligt på.

For det andet ligger det i lønsystemet, at en ganske betydelig del – gennemsnitligt omkring 1/3 af den samlede løn – SKAL forhandles individuelt, fordi det personlige tillæg skal afspejle forskellen mellem den faste grundløn og medarbejderens samlede ”markedsværdi”.  

Din markedsværdi som medarbejder afgøres af din

  • uddannelsesbaggrund
  • anciennitet
  • erhvervserfaring
  • faglig indsigt
  • personlige kompetencer

Så sigtet med de kollektive lønforhandlinger er primært at prøve at holde reallønnen oppe så godt som muligt og lægge et sikkerhedsnet under de medlemmer, der af den ene eller anden grund ikke for tiden har markedsstyrken til selv at forhandle sig til en rimelig løn.

Læs mere:

I afsnittet  Hvad er en overenskomst? kan du læse om, hvad en overenskomst er, hvad den dækker, hvordan lønsystemet hænger sammen, hvordan DJ forhandler sine overenskomster, hvad der sker, når man ikke kan blive enige, eller hvordan man opnår overenskomst.

Hvis du vil vide mere om Arbejdsretten, Den Danske Model, Hovedaftalen, Forligsinstitutionen, Sammenkædningsreglerne, strejker og bod for overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, så læs mere her under Arbejdsret

Tags: Arbejdsret, Fastansat, Overenskomst webmaster@journalistforbundet.dk

Relateret indhold

Fastansat på overenskomst
En overenskomst er en kollektiv ansættelsesaftale, der regulerer de ansattes forhold inden for et bestemt område i en given virksomhed. De fleste mediearbejdspladser er dækket af overenskomster...
Læs mere
Overenskomstansættelse
Læs her, hvad du skal være opmærksom på, når du skal ansættes på en overenskomst og skal aftale din startløn.
Læs mere
Løn er ikke alt
Løn er ikke alt. Så lønstatistikken kan ikke alene sige noget om, hvor det er ”fedt” at være ansat. For sammen med lønnen hører en lang række øvrige ansættelsesvilkår, der i meget høj grad har...
Læs mere

Relaterede nyheder

Ja til overenskomst på dagbladene
DJs medlemmer på dagbladene har stemt fornyelse af DMA-overenskomsterne hjem – men et stort mindretal imod fornyelsen demonstrerer ifølge forbundets forhandlingsleder de modhager, som aftalen...
Læs mere
Sidste chance for DMA-urafstemning
Mandag den 16. april klokken 12 er sidste chance for at deltage i urafstemningen på dagsbladsområdet.
Læs mere
DMA-afstemning udsendt elektronisk
Urafstemningen i forbindelse med fornyelse af overenskomsterne med Danske Mediers Arbejdsgiverforening er gået i gang og har deadline den 16. april kl. 10. Afstemningen foregår elektronisk.
Læs mere

Arrangementer

Kursus for den professionelle delegation
Hvervet som tillidsrepræsentant på en DJ arbejdsplads byder på mange udfordringer, især ved forhandlingsbordet med ledelsen. Og ofte sidder der flere forhandlere på begge sider af bordet. Det...
Læs mere
Kursus for erfarne tillidsrepræsentanter
Også en tillidsrepræsentant med grunduddannelse og erfaring har behov for at reflektere og forberede sig endnu bedre til de mangfoldige forhandlingsopgaver ved chefbordet og i baglandet. Det...
Læs mere