Loyalitetsforpligtelse
Loyalitetspligten dækker over flere forhold. Lønmodtageren må ikke drive eller have interesse i en virksomhed, der konkurrerer med arbejdsgiveren. Lønmodtageren må heller ikke være i et afhængighedsforhold til arbejdsgiverens forretningsforbindelser. Pligten er så omfattende, at lønmodtageren må holde sig fra handlinger eller udtalelser, der kan skade arbejdsgiveren over for omverdenen.
Loyalitetspligt går så langt, at lønmodtageren skal udvise en i forhold til sin stilling ”passende adfærd” i og uden for tjenesten og almindelig hæderlighed. Den kan også indebære, at man f.eks. i mellemlederstillinger ikke kan tale nedladende til menige medarbejdere om topledelsens dispositioner. Undladelse af at gå til ledelsen med for virksomheden afgørende informationer kan også være et loyalitetssvigt. At lyve for ledelsen eller skabe mistillid til denne, kan også være en krænkelse af loyalitetspligten. Overtrædelse af virksomhedens personalepolitik, hvis denne rummer etiske eller andre standarder, kan ligeledes blive en krænkelse af loyalitetsforpligtelsen.
Overtrædelse af loyalitetspligten kan medføre afskedigelse eller – i grove tilfælde – bortvisning.
DJ tabte i 2005 en faglig voldgift, hvor vi forsøgte at få underkendt bortvisningen af en medarbejder, der på et af ledelsen indkaldt ”rense-luften-møde” for samtlige redaktionelle medarbejdere efter en arbejdsnedlæggelse havde betegnet chefredaktørens seneste handlinger som et ”tegn på tiltagende sindssyge”. Yderligere havde han meddelt, at han i stedet for lysten til at sige op nu i stedet ville blive til chefredaktøren var væk. I en voldgiftskendelse godkendte en højesteretsdommer bortvisningen og betegnede udtalelserne som en tilkendegivelse om fremtidig illoyalitet.
Forbud mod anden beskæftigelse
I nogle ansættelseskontrakter er der indsat bestemmelser, der fastlægger grænsen for lønmodtagerens andre gøremål under ansættelsen. Funktionærlovens § 15 giver funktionæren ret til at påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden. Men det gælder primært hverv af borgerligt ombud eller privat foreningsvirksomhed, og dækker ikke retten til at have andet lønnet erhverv ved siden af sin fuldtidsansættelse.
Af de fleste normalkontrakter, der er tilknyttet branchens overenskomster, fremgår, at medarbejderen ikke må virke med noget med virksomheden konkurrerende foretagende eller i nogen henseende stå et sådant foretagende bi med råd eller dåd. Medarbejderen må heller ikke påtage sig branchespecifikke opgaver eller andet lønnet arbejde uden at orientere ledelsen, og er opgaven af mere vidtrækkende karakter, kræves skriftlig tilladelse fra virksomhedens ledelse.
Tavshedspligt
En lønmodtager har tavshedspligt med hensyn til forhold på arbejdspladsen, hvis arbejdsgiveren har en rimelig interesse i, at oplysninger om disse forhold ikke videregives. Der er fastsat enkelte bestemmelser i lovgivningen, f.eks. er det efter strafbestemmelsen i markedsføringsloven forbudt ubeføjet at viderebringe eller benytte arbejdsgiverens erhvervsmuligheder.
Bestemmelserne dækker dog kun en mindre del af tavshedspligten. Omfanget af tavshedspligten må afgøres efter et skøn over, hvad der i det enkelte tilfælde er rimeligt, og hvilken stilling man bestrider.
Offentligt ansattes tavshedspligt
På det offentlige arbejdsmarked skal tavshedspligten bl.a. ses i lyset af nogle straffelovsbestemmelser. Den centrale er straffelovens § 152, hvorefter den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
Desuden er det ofte vanskeligere at få fastlagt den offentlige arbejdsgivers rimelige interesse i at hemmeligholde oplysninger. Af de sager, der er afsluttet om offentligt ansattes tavshedspligt/ytringsfrihed, kan det uddrages, at jo tættere en offentligt ansat er placeret på den politiske ledelse, jo mere omfattende er den ansattes tavshedspligt.
Ytringsfrihed?
Som det fremgår af de ovenstående afsnit, er journalister formelt ikke stillet anderledes i ansættelsesforholdet end alle andre funktionærer, privatansatte som offentligt ansatte, når det drejer sig om den vanskelige loyalitetspligt og tavshedspligt, men disse pligter bør alligevel sammenholdes med den redaktionelle frihed og de særlige traditioner i pressen.
I praksis er der dog stor forskel i tolerancen, når medievirksomhederne skal overføre deres ytringsfrihedsbestemte modstand mod restriktiv tavshedspligt til også at gælde i “egne huse”. Det må derfor tilrådes at sætte sig grundigt ind i, hvad der findes af skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen med hensyn til offentliggørelse af forhold i virksomheden.
Du har som alle andre borgere ret til at blande dig i den offentlige debat – også om forhold, du er beskæftiget med – så længe du gør det som privatperson.
For tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer gælder der særlige regler. På den ene side er man jo valgt til at repræsentere og udtale sig på vegne af en gruppe. På den anden side er man i kraft af sit hverv tættere på virksomhedens ”hemmeligheder”, hvis ledelsen overholder forpligtelsen til information og samarbejde med de valgte tillidsfolk.
I ”fredstid” er man således beskyttet mod afskedigelse, da man netop som budbringer skal kunne viderebringe medarbejdernes holdninger til ledelsen, også når de er skarpe. Er man derimod ude i en konflikt med ledelsen, skal man som tillidsvalgt i den grad veje sine ord på en guldvægt, hvis man udtaler sig offentligt om eksempelvis en arbejdsnedlæggelse.
En tillidsrepræsentant har nemlig den udvidede loyalitetsforpligtelse, at denne skal medvirke til ”godt og roligt samarbejde”, så opfordring til eller direkte eller indirekte støtte til overenskomststridige handlinger vil blive betragtet som illoyale – og kan også risikere at virke ansvarspådragende for forbundet med en million-bod til følge! For tillidsfolk: Se TR-nettet
For medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer gælder tavshedspligten i henhold til aktieselskabsloven. Se afsnittet om A/S-bestyrelsesmedlem.
Tavshedspligt contra ytringsfriheden
Generelt er tavshedsforskrifter pressefjendtlige bestemmelser. Hensynet til den offentlige debat og kontrol tilsiger derfor, at tavshedspligten bliver så snæver som mulig. Jo større adgang, der er til at straffe personer, der giver oplysninger til pressen, og til at straffe de massemedier, der videregiver fortrolige oplysninger og beskytter deres kilder, jo sværere bliver det for pressen at give oplysninger om og vurderinger af den offentlige forvaltning, erhvervslivet og organisationslivet.
Sagen, hvor indholdet af et regeringsreferat om Storebæltssagen sivede til Berlingske Tidende med suspension af trafikministeriets informationschef til følge, er et klokkeklart eksempel.
Sagen er baggrunden for tilføjelser i straffelovens § 152 d, der lader hensynet til pressefriheden slå igennem, når det drejer sig om offentlige interesser og visse private forhold. Det er dog fortsat strafbart at videregive personfølsomme oplysninger, feks. race, religion, politiske eller strafbare forhold. Selv om en ansat har begået tavshedsbrud ved at lade fortrolige oplysninger om f.eks. virksomhedens produktionsplaner sive til pressen, kan det videregives straffrit.
Se også afsnittet om Mediejura.
Loyalitets- og tavshedspligt for freelancere
DJ oplever, at nogle kunder forsøger at få freelancere til at indgå samme loyalitets- og tavshedspligt som de fastansatte. Skriv aldrig under på en sådan, før du har fået tjekket ordlyden i DJ.