På trods af at virkelig mange af forbundets medlemmer arbejder på forskudt tid og i weekender, er langt de fleste af arbejdstidsreglerne i DJs overenskomster meget fleksible set i forhold til reglerne på det øvrige arbejdsmarked med forskudt tid: DSB, sundhedsvæsenet, kriminalforsorgen, luftfarten m.m.
Fleksible arbejdstidsregler efter ugenorm eller månedsnorm er et indlysende gode for medie-arbejdsgiveren, der kan få udført det nødvendige arbejde, lige når det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, næsten uanset tidspunktet på dagen, længden af arbejdsdagen eller antallet af arbejdsdage i træk.
De begivenheder, medierne skal dække, lader sig ikke planlægge mellem kl. 9.00 og 16.00, og de produkter, medierne udgiver, skal produceres til deadlines døgnet rundt. Med fleksible arbejdstider bindes arbejdsgiveren ikke til at betale for arbejdskraft, der i perioder ikke har noget at lave, mens han på andre tider mangler arbejdskraften eller må betale meget dyrt for at få den ekstraindkaldt.
Men fleksible arbejdstidsregler kan bestemt også være et gode for lønmodtageren, hvis reglerne udfyldes på en rimelig måde på arbejdspladsen. De fleste jobs i mediebranchen kræver så stor evne til at tænke og handle selvstændigt, at flere og flere i realiteten bliver ”selvtilrettelagte” inden for arbejdstidsnormen. De får frihed under ansvar til selv at tilrettelægge deres arbejde ud fra den overordnede målsætning, produktionskrav eller deadline, der er afstukket af ledelsen.
Det kan indebære friheden til at flexe med den daglige arbejdstids start- og sluttidspunkt, så arbejdet kan indpasses med familiemæssige hensyn, eller muligheden for at gå til tandlægen eller i banken på det tidspunkt, hvor man har tid.
Hold styr på arbejdstiden
Den personlige fordel af fleksibiliteten kan imidlertid være meget dyrt købt, hvis selvtilrettelæggelsen indebærer, at arbejdstidsreglerne i praksis sættes ud af kraft, og arbejdsgiverens produktivitetskrav i realiteten indebærer, at man må lægge ”gratis arbejdskraft” til om aftenen eller i weekenderne eller arbejde gennemsnitligt væsentligt længere, end man får løn for.
Arbejdstidsreglerne skal jo grundlæggende sikre to ting: Dels at der bliver ved med at være balance i den i ansættelsesforholdet grundlæggende handel mellem arbejdskraft og løn, dels at medarbejderen skal sikres et arbejdsliv, man ikke bliver syg af. Og den mest effektive måde at sikre, at en arbejdsgiver ikke piner gratis overarbejde ud af personalet er ved gennem arbejdstidsreglerne at sikre, at overarbejde i det lange løb er alt for dyrt i forhold til at ansætte nogle flere medarbejdere eller begrænse ambitionsniveauet.
Forudsætningen for, at man kan påpege og få rettet misforhold mellem arbejdskrav og arbejdstid/-løn er, at arbejdstiden registreres. Kan man ikke dokumentere sin faktiske arbejdstid, og har man ikke løbende givet ledelsen mulighed for at gribe ind i arbejdstilrettelæggelsen, så overarbejdet kunne undgås, kan man ikke regne med at få en krone for sine overarbejdstimer.
TEMA:
Arbejdstid er penge
Arbejdstidsnorm
Fleksibel arbejdstid
Arbejdstidsregnskab
Afspadsering, sygdom, ferie
Deltid
Hviletid, fridøgn