Livslang læring er en nødvendighed - ikke mindst i mediebranchen. Derfor er det væsentligt, at du i en eller anden udstrækning har ret til løbende efteruddannelse. Er du ansat i en virksomhed, som DJ har indgået overenskomst med, vil du i langt de fleste tilfælde være sikret retten til efteruddannelse. Er du ansat på en individuel kontrakt, skal du være opmærksom på, at dette fremgår af selve kontrakten.
Mediebranchen er en af de eneste brancher, hvor arbejdsmarkedets parter selv har fået etableret og finansieret en løbede efteruddannelse af de redaktionelle medarbejdere. Læs her og i DJ-information, hvordan reglerne fortolkes i overenskomsterne, og klik videre til de mange kursusudbydere via Eksterne links.
Du kan også kontakte DJs Uddannelse & Kompetence, der er parat til at hjælpe med vejledning om efteruddannelse og karriereudvikling.
Efteruddannelsesordninger i mediebranchen
Mediebranchens organisationer var fremsynede, da de ved overenskomstfornyelsen på dagbladsområdet i 1979 erkendte branchens behov og sikrede en uges efteruddannelse med fuld løn hvert år til medarbejdere på DJ-overenskomsterne. Samtidig skabte man det økonomiske fundament for Den Journalistiske Efteruddannelse (DJE) med etableringen at Pressens Uddannelsesfond.
Retten til en årlige efteruddannelsesuge med opsparingsmulighed eksisterer i DDFF overenskomster for Fællesoverenskomsten, Det Berlingske Hus og Kristeligt Dagblad.
Uden for DDFF findes tilsvarende bestemmelser på Ritzaus Bureau, Dagbladenes Bureau, TV 2, Morgenavisen Jyllands-Posten, Egmont Magasiner og Aller Press.
DR, Politiken og Ekstra Bladet har andre ordninger.
Efteruddannelsesbestemmelserne fungerer på dagbladsområdet sådan, at:
• Hver medarbejder har ret til en uges efteruddannelse hvert kalenderår.
• Ikke anvendt tid kan i samme virksomhed overføres til følgende kalenderår. Der kan dog højst opsamles fra 3 til 6 uger. Se oversigt med overenskomster med ret til efteruddannelse i den årlige lønstatistik.
• Man får fuld løn og udgifter til kurset betalt af arbejdsgiveren, og efteruddannelsen skal primært lægges på anerkendte, journalistiske efteruddannelsesinstitutioner.
• Man kan godt lægge efteruddannelse andre steder, men kun efter aftale med arbejdsgiveren,
• Arbejdsgiveren kan ikke nægte medarbejderen deltagelse i relevant journalistisk efteruddannelse. Omvendt kan medarbejderen ikke nægte at bruge opsamlet ikke anvendt efteruddannelse til revlevant efteruddannelse på arbejdsgiverens opfordring.
Da DJ og DDFF i sin tid indgik aftalen om ret til efteruddannelse, var der enighed om, at den skulle være generelt kvalificerende. Det vil derfor på DDFF-overenskomsterne være i strid med aftalen, hvis en arbejdsgiver anlægger en snæver firmabetragtning i vurderingen af, hvad der er relevant efteruddannelse.
En uenighed om fortolkningen af efteruddannelsen på DDFF-området blev afgjort ved en faglig voldgift i 1993 - den såkaldte Kalundborg-kendelse. Her blev det fastslået, at medarbejderen har krav på at kunne deltage i et DJE-kursus, selv om det ikke har relation direkte til medarbejderens nuværende job. Kendelsen gælder for Fællesoverenskomsten og virksomheder, der har samme efteruddannelsesbestemmelse.
Blandt de almindelige fortolkningsproblemer er spørgsmålet om, hvad der sker med opsamlede, ikke afviklede uger ved fratræden og/eller tiltræden.
Her er rettesnoren, hvis du f.eks. fratræder den 1. juli og har benyttet din efteruddannelse for pågældende kalenderår, at du ikke på den nye arbejdsplads kan gøre krav på en efteruddannelsesuge i samme kalenderår.
Har du derimod ikke anvendt din uge for pågældende kalenderår inden din fratræden, må den nye arbejdsplads være indstillet på at yde ugen. Dette gælder alene, når stillingsskifte sker uden en mellemliggende arbejdsløshedsperiode, og den nye arbejdsplads også er omfattet af en tilsvarende efteruddannelsesparagraf.
Ubrugte, opsamlede uger fra tidligere kalenderår hæfter den nye arbejdsgiver ikke for, med mindre der træffes konkret aftale herom. De går tabt, da de ikke kan kapitaliseres ved fratræden. Så sørg for at holde dig ajour med din efteruddannelse. Mange virksomheder kommer i realiteten kun til at betale under halvdelen af den efteruddannelse, medarbejderne har krav på, dels fordi de går tabt ved fratræden, dels fordi nogle medarbejdere simpelthen ikke bruger godet.
Uddannelse på egen hånd
Efteruddannelse kan godt ske andre steder end på DJE eller andre af Pressens Uddannelsesfond støttede kurser. Der kan f.eks. arrangeres lokale uddannelsesprogrammer, som i øvrigt ofte organiseres af DJE, eller godkendes andre kurser og projekter i ind- og udland.
Der er en række muligheder for at søge selvkomponeret efteruddannelse.
Med hensyn til individuelle efteruddannelsesprojekter er det vigtigt, at både virksomhed og medarbejder er opmærksom på eventuelle skattefælder.
Arbejdsgiveren skal sørge for at opføre sådanne tilskud på kursuskontoen, hvor de hører hjemme, og dermed uden om lønsystemer og oplysningssedler. DJ-medlemmet skal på sin side drage omsorg for at kunne dokumentere et projekts karakter af efteruddannelse samt kunne levere dokumentation for faktisk afholdte udgifter ved hjælp af bilag.
Følgende tre punkter bør følges:
• Der skal foreligge en beskrivelse af projektets/rejsens indhold og formål,
• Bestilling af billetter, hotel, kursuscenter, skoleophold m.v. bør så vidt muligt foretages gennem arbejdspladsen,
• Der skal udarbejdes et rejseregnskab med bilag, når projektet er afsluttet,
DJ har lavet en særlig vejledning om de skattemæssige konsekvenser af betalt efteruddannelse.