Arbejdstidsregnskab
Der er mange meninger om, hvordan man fører det korrekte arbejdstidsregnskab, men et par grundprincipper må slås fast.
En søgnehelligdag nedskriver arbejdstidsnormen med en hel arbejdsdag. Det vil sige: Hvis en medarbejder på en overenskomst med ugenorm arbejder i en uge, hvor der er en søgnehelligdag, nedskrives ugen med 7 timer og 24 minutter. Medarbejderen har altså udfyldt sin ugenorm, hvis han har været på arbejde i 29 timer og 36 minutter.
Bliver han eksempelvis kaldt på arbejde på søgnehelligdagen – og arbejder fuldt ud de øvrige fire arbejdsdage – så er det overarbejde, selv om medarbejderen måske ikke har været på arbejde i alle 7 timer og 24 minutter på søgnehelligdagen.
Afspadsering virker på samme måde. Det vil sige: Hvis en medarbejder har aftalt 2 afspadserings-dage på en uge – og der er ugenorm – udløses overarbejde i den uge efter 22 timer og 12 minutter.
Et eksempel fra en overenskomst, hvor der er ugenorm (37 timer) og afspadsering 1:1½:
Pedersen har en arbejdsuge, der ser sådan ud:
Ugenorm 37 timer - afspadsering 1:1½
| Mandag, der er søgnehelligdag |
4 timer |
| Tirsdag |
10 timer |
| Onsdag |
7 timer |
| Torsdag, syg |
0 timer |
| Fredag, afspadsering efter gammel aftale |
0 timer |
| Lørdag, fri |
0 timer |
| Søndag |
4 timer |
Afspadseringsregnskab for Pedersen
| Arbejdstid |
37 timer om ugen |
| Mandag, søgnehelligdag |
- 7,4 timer |
| Torsdag, syg |
- 7,4 timer |
| Fredag, afspadsering |
- 7,4 timer |
| Ugenormen nedskrevet til: |
14,8 timer |
| Pedersen har arbejdet |
25 timer |
| Hans overarbejde udgør: |
10,2 timer |
| Afspadsering i forholdet 1:1½: |
15,3 timer |
Udligning er den frihed, medarbejderen får for at afvikle mertid inden for den periode, der er aftalt som arbejdstidsnormen. Mertid skal her forstås som de timer, man arbejder ud over en ”almindelig” arbejdsdag. Hvis en medarbejder for eksempel har arbejdet 9 timer den ene dag, kan han arbejde tilsvarende mindre næste dag – så passer ”pengene”.
Eller: Hvis en medarbejder f. eks. har arbejdet 37 timer fra mandag til torsdag, kan han udligne ved at holde fri om fredagen. På den måde holder han/hun sig inden for den aftale opgørelsesperiode – og der udløses ikke overarbejde og dermed heller ikke tillæg for overarbejde. Udligning er altid i forholdet 1:1.
Voldgifter om arbejdstid
Det burde ikke være nødvendigt at beskrive disse simple principper, men DJ har måttet føre et par chokerende voldgifter om netop dette.
DJ-voldgiftskendelse mod Kolding Folkeblad
En procedør for DMA påstod i fuld alvor, at når en medarbejder i en uge med en norm på 37 timer havde “ligget og daset hele mandagen på stranden” på grund af afspadsering, så måtte han naturligvis arbejde sine 37 timer af resten af ugen, uden at dette udløste overarbejdshonorering!
DJ-voldgiftskendelsen mod Vejle Amts Folkeblad
Samtidig mente DMA, at det var fuldt korrekt, at en stor overarbejdspukkel kunne sættes til side ”i banken til senere løsning”, hvorefter man begyndte at afspadsere det senest optjente overarbejde først, fordi det så kun skulle kompenseres i forholdet 1:1,5 og ikke 1:2. Opmanden fastslog her, at man altid afspadserer de først udførte overarbejdstimer.
TEMA:
Arbejdstid er penge
Arbejdstidsnorm
Fleksibel arbejdstid
Arbejdstidsregnskab
Afspadsering, sygdom, ferie
Deltid
Hviletid, fridøgn
Tags:
Fastansat,
Ansættelseskontrakt,
Arbejdstid
webmaster@journalistforbundet.dk