Arbejdstid

Alt andet er ”produktion i metermål”, og du bliver overladt til arbejdsgiverens ensidige bedømmelse af dit arbejdes værdi. Derfor er arbejdsgivere vilde med ”jobløn” – hvor du skal knokle som det passer arbejdsgiveren til en på forhånd fastlåst løn uden smålig skelen til arbejdstidens længde.

Fleksibilitet betyder bøjelighed, smidighed, tilpasningsevne. Så når arbejdsgiverne i kor råber om mere ”fleksibilitet”, mener de i virkeligheden, at mere tid=mere arbejde skal være billigere. For der er intet i DJs overenskomster, der forhindrer en arbejdsgiver i at få udført et hvilket som helst arbejde på et hvilket som helt tidspunkt af døgnet eller ugen. Men der er regler i overenskomsten for, hvad det koster! Bl.a. af hensyn til de ledige.

Stort set hele den overenskomstdækkede trykte presse har en 37 timers arbejdsuge og afspadsering i forholdet 1:1½ og i nogle tilfælde 1:2 for timer ud over de 37. I de elektroniske og enkelte andre medier dog først for timer ud over 160 månedligt. At arbejdsgiverne går efter guldet, når de prøver at fjerne overarbejdsbetalingen, viser nedenstående lille regnestykke for en medarbejder med en månedsløn på 30.000 kr., ansat på en overenskomst med afspadsering/betaling i forholdet 1:1½ for timer ud over 37 ugentligt.

Hvis denne medarbejder i stedet ansættes på individuel kontrakt uden betaling af overarbejde eller uden øvre arbejdstid og – måske i konsekvens heraf! – får en faktisk arbejdsuge på 45 timer (det er ”blot” en time ekstra dagligt + tre timer hjemme i weekenden), ja så skulle månedslønnen faktisk være 40.000 kr., hvis timerne ud over 37 skal betales i sammen forhold 1:1½.

TEMA:
Arbejdstid er penge
Arbejdstidsnorm
Fleksibel arbejdstid
Arbejdstidsregnskab
Afspadsering, sygdom, ferie
Deltid
Hviletid, fridøgn