Afspadsering, sygdom, ferie

Afspadsering skal tilrettelægges i samarbejde mellem arbejdsgiver og medarbejder og skal fortrinsvis gives i hele dage. Afspadsering kan kun lægges på dage, hvor den pågældende i henhold til fast arbejdstid eller forud tilrettelagt arbejdsplan skulle have været på arbejde.

Arbejdstidsnormen nedskrives med det faktiske antal timer, den pågældende skulle have arbejdet den pågældende dag. Den ældste afspadseringskonto nedskrives med det tilsvarende antal timer. I forhold til den arbejdstidsnorm, som den aktuelle afspadsering finder sted inden for, betragtes den pågældende, som om han havde været på arbejde.

Da der er betalt genetillæg i forhold til det tidspunkt, som overarbejdet fandt sted på, skal der ikke også betales genetillæg for afspadseringstidspunktet.

Grundregler ved sygdom

Arbejdstidsnormen nedskrives med et antal timer, den pågældende skulle havde arbejdet i henhold til fast arbejdstid eller arbejdsplan for tidsrummet. Den pågældende stilles, som om han/hun ikke havde været syg.

Der skal udbetales genetillæg, som om den pågældende havde været på arbejde.

Grundregler ved ferie

I alle DJs overenskomster opereres med 5, 6, 7 eller 8 ugers ferie. En ferieuge er 5 arbejdsdage.

På de fleste arbejdspladser nedskrives arbejdstidsnormen med den gennemsnitlige daglige arbejdstidsnorm udregnet som 1/5 arbejdsuge. 7,4 timer, hvis man har en 37-timers arbejdsuge.

Det er vanskeligt at anfægte. Tog man udgangspunkt i den planlagte arbejdstid, kunne såvel den ansatte som arbejdsgiveren spekulere i det mest gunstige tidspunkt at lægge ferien.

Planlægges en ferie på en dag eller to, hører det dog til god skik at nedskrive normen med det antal timer, den pågældende faktisk skulle have arbejdet de pågældende dage, men som sagt: Fordelen eller ulempen kan gå begge veje. Under alle omstændigheder trækkes der en fuld feriedag for hver arbejdsdag.

Der ydes forholdsmæssigt et gennemsnit af de sidste tre måneders genetillæg i forbindelse med løn under ferie.

TEMA:
Arbejdstid er penge
Arbejdstidsnorm
Fleksibel arbejdstid

Arbejdstidsregnskab
Afspadsering, sygdom, ferie

Deltid
Hviletid, fridøgn

Tags: Arbejdstid, Ferie webmaster@journalistforbundet.dk

Relateret indhold

Arbejdstid
Tid er stadig den eneste objektive målestok for arbejdets værdi. Selv om den anvendte tid ikke siger noget om hverken mængden af det udførte arbejde eller dets kvalitet, er der ingen andre objektive...
Læs mere
Arbejdstidsnorm
Hvordan gøres arbejdstiden op, og hvilke konsekvenser har opgørelsesperioden?
Læs mere
Fleksibel arbejdstid
Hvad skal du være opmærksom på i forbindelse med aftaler om fleksibel arbejdstid?
Læs mere

Relaterede nyheder

Nye regler for beskatning af hjemmearbejdsplads
Multimediebeskatningen er afskaffet fra indkomståret 2012. I stedet indføres nye regler for beskatning af fri telefon, computer og internet.
Læs mere
Folkekirkens Nødhjælp: Ferie med løn til nyuddannede
DJ-overenskomsten med Folkekirkens Nødhjælp er blevet fornyet. Nu kan nyuddannede få op til to ugers ferie med løn.
Læs mere
Aller skal efterbetale feriepenge til freelancer
Ankestyrelsen slår fast, at magasinvirksomheden Aller Media skal efterbetale en tidligere tilknyttet freelancer feriepenge for et helt år. Afgørelsen vil få betydning for alle freelancere på...
Læs mere