Førtidspension

Den 1. januar 2003 trådte en ny førtidspensionslov i kraft. Det betyder, at alle sager om førtidspension efter den 1. januar 2003 skal følge de nye regler, mens alle der før 1. januar 2003 har søgt eller fået tilkendt en førtidspension forsat vil være omfattet af de gamle regler.

Hvem kan få førtidspension?

Betingelsen for at få førtidspension er, at din arbejdsevne er nedsat til det uvæsentlige i forhold til ethvert erhverv. Det betyder, at kommunen ikke bare vil vurdere din arbejdsevne i forhold til dit fag, som for eksempel journalist, fotograf eller grafiker, men vil vurdere din arbejdsevne bredt. Hvis du ikke kan arbejde som journalist, men som kantinemedarbejder, vil du således ikke være berettiget til førtidspension.

Din arbejdsevne skal være nedsat varigt.

Hvis du på grund af alvorlig sygdom ikke kan passe dit arbejde i en periode, berettiger dette ikke til førtidspension.

Din arbejdsevne må heller ikke kunne forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering eller på andre måder, så du kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob.

Tags: Pension, Sygdom, Fleksjob, Erhvervsbetinget lidelse webmaster@journalistforbundet.dk

Brug for socialrådgivning?

DJ tilbyder medlemmer råd og vejledning hos vores socialrådgiver:

- dialog om mulighederne for at komme ind på - eller blive på arbejdsmarkedet

- viden om dine rettigheder og muligheder og støtte i forhold til kommunen

- vejledning om sygedagpenge, fleksjob, førtidspension, kontanthjælp, klagesager m.m.

Henvendelse til socialrådgiver Lone Malm eller socialfaglig sekretær Merete Jeilman på 3342 8000