Brug lønstatistik med omtanke

DJs lønstatistik kan være et godt redskab i det lokale arbejde, men enhver statistik skal behandles med omtanke, når den skal anvendes konkret i en forhandling. Tallene må som udgangspunkt tages med et vist forbehold, da der kan være forskellige faktorer - især på små arbejdspladser - der kan få det statistiske billede til at afvige fra virkeligheden.

Den lønstigning, man kan regne sig frem til ved blot at sammenligne gennemsnitslønnens udvikling fra det ene år til det andet, kan sagtens afvige en hel del fra den stigning, “gengangerne” i statistikken har oplevet. Det vil være tilfældet, når der har været udskiftninger i medarbejdergruppen, eller antallet af ansatte har ændret sig. Det kan ændre løngennemsnittet eller den gennemsnitlige anciennitet.

Bruger man gennemsnitslønnen til sammenligninger mellem arbejdspladser, må man tage udgangspunkt i gennemsnitsløn minus genetillæg, da genetillæg ikke er nogen fast,
påregnelig løndel. Opgørelsen af de udbetalte genetillæg i lønstatistikmåneden er heller ikke nødvendigvis identisk med gennemsnittet på årsbasis. Arbejdets tilrettelæggelse, genetillæggenes størrelse og lokale omstændigheder kan gøre gennemsnitstal for genetillæg usammenlignelige.

På arbejdspladser med lønskala skal der korrigeres for forskelle i anciennitetsgennemsnit. Har man f.eks. et gennemsnit på 11 år og et gennemsnitligt spring på 180 kr. mellem hvert skalatrin på egen arbejdsplads og vil sammenligne med en anden arbejdsplads med et anciennitetsgennemsnit på 14 år, så må man lægge 540 kr. til sit eget løngennemsnit for at finde den reelle lønforskel mellem arbejdspladserne.

Gennemsnitslønnen på en arbejdsplads kan være kunstigt høj, hvis der en nogle få medlemmer, der trækker gennemsnittet op. Anvendelse af medianen (det tal, der skiller den lavest lønnede halvdel fra den højestlønnede halvdel) vil her give et mere ærligt udtryk for lønniveauet på virksomheden, da nogle få højtlønnede ikke påvirker medianen.

Man kan generelt sige, at udviklingen i gennemsnitslønnen på en arbejdsplads siger noget om udviklingen af virksomhedens lønomkostninger, når gennemsnitslønnen sammenholdes med antallet af medarbejdere. Medianlønnen er derimod et bedre mål for virksomhedens lønniveau set med den ansattes øjne.

Lønnen er i øvrigt ikke et fuldgyldigt udtryk for forskellene mellem arbejdspladserne. I en vis udstrækning må man også sammenligne personalegoder, frihed m.v. I den årlige lønstatistik er der opregnet eksempler på alle de ansættelsesgoder, der ud over lønnen bør indgå i en sammenligning.

Der er tilfælde, hvor et medlem har troet et jobskifte gav 2000 kr. mere om måneden, men hvor nettoresultatet viste sig at blive negativt, fordi der eksempelvis ikke var telefontilskud, pensionsordning, efteruddannelse og andet i samme omfang som på den gamle arbejdsplads.

I lønstatistikken kan du hente oplysninger om lønudviklingen - den reelle lønstigning, reallønsfremgangen samt se andre relevante ansættelsesvilkår som arbejdstid, ferie, orlov, efteruddannelse, pension, barsel og arbejdsredskaber m.v