Barselsdagpenge skal erstattes med fuld løn for den gruppe, der har overenskomstmæssig ret til fuld løn i alle situationer, hvor Lov om ligebehandling og Lov om dagpenge giver ret til fravær med dagpenge.
Nødvendigt fravær inden 4(8) ugers perioden før det forventede fødselstidspunkt reguleres af Dagpengelovens § 12, stk. 2, nr. 1 og 2, der fastslår, at en kvinde har ret til dagpenge under fravær fra arbejdet inden 4(8) ugers perioden før fødslen:
• såfremt lægen skønner, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens eller fostrets helbred,
• såfremt arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret,
• og såfremt kvindens graviditet pga. offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.
Som eksempel på risikofyldte belastninger kan nævnes meget tunge manuelle løft og udsættelse for smitsomme sygdomme (f.eks. røde hunde). Endvidere betegnes stress og skifteholdsarbejde også som risikofaktor. Det er lægen, der i første omgang skønner. Lægens skøn behandles i socialforvaltningen, der tillige kontakter arbejdspladsen.
Ved delvist fravær af ovennævnte grunde og i 4 ugers perioden før fødslen kan der også ydes nedsatte dagpenge.
For personer, der har ret til fuld løn under sygdom, betyder disse regler blot, at arbejdsgiveren i indtil 4 (eller 8) uger før fødslen modtager dagpengerefusion samtidig med, at der skal ske udbetaling af sædvanlig løn.
Når barnet indlægges på sygehuset (inden for orlovsperiodens 46 uger), har moderen ret til op til 3 måneders ekstra orlov med dagpenge. Dvs. at den almindelige orlov først begynder at løbe fra barnets modtagelse i hjemmet eller ved udløb af den ekstra 3 måneders orlov.
Såfremt moderen/faderen genoptager arbejdet pga. barnets indlæggelse på sygehus, inden deres orlov er udløbet, og barnet bliver udskrevet igen, inden der er gået 60 uger fra fødslen, kan den tilgodehavende orlovsperiode udskydes til afholdelse efter barnets fornyede modtagelse i hjemmet.
Modtagelsen af barnet anvendes herefter som skæringstidspunkt, ligesom det faktiske fødselstidspunkt blev det ved meddelelse om almindelig orlov.
120 dages sygereglen og graviditetsbetinget sygdom
Lov om ligebehandling m.v. forbyder arbejdsgiveren at afskedige en kvinde pga. graviditet, fødsel eller barselsorlov, eller en mand, der vil bruge sin ret til barselsorlov. En gravid kan dog afskediges med andre begrundelser – de såkaldte “rimelige” begrundelser.
En “rimelig begrundelse” er i den sammenhæng ikke, at en medarbejder pga. graviditetsbetinget sygdom kommer op på 120 sygedage. Skyldes sygdom graviditet, modtager den gravide fuld løn eller dagpenge under sygdom. Sygefraværet skal noteres som forårsaget af graviditeten. Sådanne sygedage må ikke tælles med i de 120 dages sygdom, der kan medføre afsked med forkortet varsel i de tilfælde, hvor den såkaldte 120-dages regel udtrykkeligt fremgår af medlemmets ansættelseskontrakt. (120-dages reglen er afskaffet i næsten alle DJs overenskomster)
Dette er en afledt virkning af forbudet mod afskedigelse af en gravid, som fremgår af § 9 i Lov om ligebehandling m.v.